torsdag den 29. august 2013

On returning/I can't believe/that this (tired?) world is still/turning (burning?)

Det er en overdrivelse,
helt klart. Som at blive født
igen, komme tilbage til byen
man forlod. At krydse
jernbanesporene, nikke
til det gamle birketræ, egernet
histoppe - jeg kendte din mor

Og videre ned

ad gaden som stadig bare
fortsætter 'oblivious to horizons'
som den gamle mand
sagde og spyttede
i sin spand
hvor dagens fangst
endnu sprællede her på kanten
af kniven, stegepanden
etc.

Hvor kom jeg fra? Solen

er så stærk i dag, gad vide
om jeg nogensinde kommer ud
herfra

Havde vi ikke

ørkenrotter dengang?
Ja, eller det vil sige: det havde du,
dit svin.
Det var ikke særligt
pænt sagt, min ven.
Nej,
undskyld,
men rotterne var dine,
de holdt mig
vågen hele natten,
når de forsøgte at slippe ud,
mens du sov
- desuden stank de, og jeg mente faktisk at du var død: ulykken,
du ved,
dit ansigt blev
flået af, de fandt det
flydende omkring på skovsøens
stille vand

Jeg åd

dine skide rotter
åd dem rå, det var vinter
og så koldt, jeg kunne ikke se 
en hånd for mig, pels og knogler, øjnene
smældede mellem
mine tænder
man skal jo
leve

Og ja, jeg kneppede

din kæreste, hun var så ulykkelig, kunne ikke
komme sig over tabet, det er sandt,
hvad du sagde,
at hun tager den i røven

Lad os lægge det hele

bag os, lad os tro
på noget større, en mere
smilende by

Ingen kommentarer:

Send en kommentar