fredag den 16. august 2013

Færdigt arbejde

Nej, jeg mener det. Mine ben er blevet alt for lange, jeg vil have mere jord. Min computer er gammel, den er langsom, den stinker og vil gerne dø, men den får ikke lov. Jeg nægter. Jeg forsøger at skrive noget her. Forsøger at skrive noget her. Her. Min computer er frygteligt langsom. Det er det jeg gerne vil sige. Mine hænder er uhyggelige, jeg elsker dem, de danser for øjnene af mig. Hver for sig, sammen, vi kender det, dag ud og dag ind, alle de døre, entréer, åh, nu tænker du nok på soveværelset, men du kan glemme det. Glemme det, siger jeg. Skriver. Det er ok at gå i stå. Det er ok at være langsom. Jeg er langsom. Jeg siger ikke at jeg er grundig. Skriver. Jeg er sløv såmænd. Men det er osse fordi jeg har den her angstlidelse. Eller. Jeg tager medicin. Well. Og jeg har en tunge. Jeg drikker danskvand. Som om Bille August gider filmatisere den slags. Men min ryg er smadret. Jeg vil bare gerne dø. Jeg hedder Jan og er blevet væk. Jeg vil gerne bare. Hvad. Bare sårn. Nu spiller musikken. Rytmerne. Du hører dem ikke. Men de er der. Hvad er det du siger. At jeg har brug for hjælp. Ambulancen er lige om hjørnet. Vi venter sammen. Vi er her. Vi hader dig ikke. I nat drømte jeg at jeg så en practical joke gennem et overvågningskamera. En messe for alternativ behandling, man kunne deltage i yogaøvelser on the spot. En kvinde melder sig, begynder at følge instruktørens bevægelser, men hun bliver mere og mere, hvad skal jeg kalde det, æggende, hun begynder at tage sit tøj af, og mænd træder op og begynder at kneppe hende, flere og flere mænd, stadigt hårdere sex, et bunkepul, hendes hul er enormt, som kusse og røvhul i ét. De griner, gulvet flyder med sperm og kussesaft, yogainstruktøren på herrens mark. I drømmen spørger jeg mig selv hvad fander der foregår. Det er en joke. Skjult kamera. Åh, at snyde andre mennesker, virkeligheden er så skrøbelig. Hjerne er toptunet illusionsmager. Vi vil så gerne tro. Vi vil så gerne. Jeg vil alt. Bare fortæl mig, hvad jeg skal gøre og. Senere en myretue, den blev sønderknust, en kataklysme. Genopbygningen. Dronningen udvælger sig de myrer hun vil parre sig med, de gode gener, elitetropperne. Der zoomes ind. Hårde, sorte myrer. Tættere på. De ligner kampvogne, så hårde. De holder det som ligner knyttede næver op for ansigtet, næverne sprøjter gift. Næver hele vejen rundt. Tættere på. Myrekroppens mikroarkitektur, overraskende at mennesker farer rundt der, arbejder, vedligeholder myren. Hvad skal vi. Dørene lukker. Det er sindsygt vigtigt. Det er lige nu og her. Ellers forsvinder vi, alt. Jan og 18 andre personer synes godt om dit billede. Jeg kan ikke beskrive det hele; fårene flygter i alle retninger, hvad er det for en fugl som flyver foroven, en gås eller hvad, nej, en svane, nej, jeg har aldrig set sådan en fugl, en grib, hvad fanden er det for en fugl, ulven bider hyrden i halsen, hans øjne er vilde, han bryder sig ikke om at blive bidt i halsen, han har en klokke i livremmen. Det er nok slut. Slut.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar