tirsdag den 20. august 2013

...   

men helt friske, helt rene, ingen forrådnelse, ingen mider
lå der bare, …

...
              Og vi så en lille bro, en lille stenbro over en lille flod, den var overgroet af planter, blomster, grønt, rødt, lilla, gult. Den sødeste bro vi nogensinde så. Og den syntes at hviske til os. Ved ikke hvad. 
  Lokkede. Den lokkede os. Men man skal ikke gå over en sødt hviskende bro. På den anden side finder man intet sødt. 

....
    
  Jeg fik lyst til at slå ham, vælte ham bagover, se om han har masse, om han kan føle smerte.

...

 – Og Alvin, hvor fanden er Alvin? Får en fornemmelse af at han står et sted her i nærheden og tager billeder. Jeg bliver holdt for nar.  
Som dengang, også i Paris, hvor jeg gik op i Parc de Buttes Chaumont, og jeg kunne se folks kranier, de skinnede gennem huden.
 Universet er knogleskørt, har glaspest. 

Det kan ikke være sandt det her. Jeg nægter  

...

 fokusere 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar