lørdag den 22. juni 2013

skitse

Per siger at problemet er at han elsker verden alt for højt. Der er en periode af hans liv hvor han har sex med mindst én kvinde om ugen, aldrig den samme, ingen gentagelser, og han elsker dem alle sammen, de elsker hinanden, ingen navne, hvad skal man bruge dem til, deres duft som hænger tilbage i hovedpuden, en glemt hårnål, læbepomade etc., han har en æske til det hele. Han er altid for fuld når de er sammen, han gør sig selv færdig i brusebadet, når de er gået hjem til deres liv. Han lever livet i glimt, det er sådan han vil have det. Det er en periode. Det er en skitse det her, intet er afgjort. Marion er næsten helt væk. Han læser om alkymi, men ikke nok, han overvejer også at blive politibetjent eller skuespiller. En dag stikker han ild til en container og ser næste dag en reportage om det på TV2 Lorry, som om det var en anden. En ræv vader ind på hans værelse mens han sover, lige ind gennem væggen som om væggen ikke udgjorde nogen fysisk grænse, han opdager det ikke, ræven kommer ikke tilbage, det var den eneste gang i hele universets historie, at det kunne lade sig gøre, det kommer aldrig til at ske igen, hvem kan afvise det. Dagene går. Robert Walser er af alle den som har lært mig mest om hvad det vil sige at skrive, han er for mig helt på højde med Sisyfos. I en anden drøm er Per blevet udnævnt til chef for NATO, det kommer meget bag på ham, men han tager det straks alvorligt, hvis det er sådan det er, er der mening med det, han må være den rette til jobbet, det er en ny linje, verden vil blive et bedre sted på den måde, og han er trods alt søn af en jurist, det kan ikke være helt ved siden af. Han sætter sig ved bordet, åbner en mappe og går i gang. Jeg har en plan, jeg ved ikke om jeg kommer til at følge den. Den ene sætning tager den anden, lige så svært som det er at komme i gang, kan det være at holde op igen. Jeg har ikke fået læst Darwins bog om arternes oprindelse, oversat af J.P. Jacobsen, som jeg heller ikke har fået læst nok af, der er meget om det jeg gerne vil fortælle om, men det bliver ikke lige nu. Jeg har en, det er vist ikke min oldefar, men min fars onkel, jeg har to af hans bøger stående: J.P. Jacobsens novellesamling Mogens (min far hed Mogens) og en bog fra 1878 om verdensrummet. Min fars onkel var bl.a. møbelsnedker, har lavet nogle fantastiske udskæringer som min ekskærestes kæreste har rost (han er bådbygger), og han havde en frugthave som han gik meget op i, han tjente penge på at være mejerist. Det knopskyder. Jeg glæder mig til forår. Som altid. Det kan ikke være sandt, forår. 2013 bliver et godt år. Per, ligger du og sover. Han snorker. Jeg ved godt hvad slutningen på den her historie skal være, når jeg når frem til den, er den færdig. Jeg tænker på regn, det regner. Der er noget med en komet som skal lægge sin bane forbi Jorden i februar, der er noget med en stjerne som kan eksplodere hvert øjeblik det skal være, og hvis det sker, vil den lyse lige så stærkt som fuldmånen nat og dag i, jeg ved det ikke, et år, det kan være nu, lige nu, eller om en million år. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar