torsdag den 27. juni 2013

Hovedbibliotekets skriveklubber dette efterår. Meld til, meld til!

Ny sæson skriveklubber på Københavns Hovedbibliotek

27 juni 2013 af Lea Fløe Christensen
Efterårssæsonen for FIKTIONSKLUBBEN er lige på trapperne - Måske er Hovedbibliotekets unge- og voksenskriveklubber noget for dig?

(ill.: Sara Houmann Mortensen)´
Hovedbiblioteket elsker litteratur, og derfor er det en glæde at kunne byde velkommen til endnu en sæson med skriveklubberne FIKTIONSKLUBBEN. Få undervisning og feed-back, mød andre ligesindede og kom videre med din skrivetrang, uanset om du er nybegynder eller godt i gang.
   
Underviserne: Adda, Line, Lars Bo, Lea  
Fiktionsklubben Ung
For alle 16-20 årige, der kan lide at skrive skønlitterært og har lyst til at tale med ligesindede og en erfaren forfatter om egne tekster og litteratur generelt. Vi diskuterer genrer, fortælleteknikker og skriveprocesser. Du vælger hvilke tekster du vil medbringe og teksten må gerne være work in progress. Her er fokus på deltagernes tekster, men vi kan også finde tid til skriveøvelser.
Tirsdage kl. 16-18 - 3/9, 10/9, 17/9, 24/9, 1/10, 8/10, 22/10, 29/10. Underviser: Adda Djørup.kr. 350
Fiktionsklubben Start
Elsker du at skrive, men har du svært ved at komme i gang? Så lad Fiktionsklubben Start kickstarte din skrivning. Her mødes vi om skriveglæden, laver øvelser, der udfordrer din skrivestil, og giver dig nye idéer. Hvad virker og hvorfor virker det?
Onsdage kl. 16.30-18.30 - 28/8, 11/9, 25/9, 9/10, 23/10, 6/11, 20/11, 4/12. Underviser: Line Kveiborg. kr. 500
Fiktionsklubben ProsaEr du allerede i gang men vil gerne have sat dine tekster under lup? Her undervises ikke ud fra fastlagte formler for hvad god prosa er – vi lytter os ind på hver enkelt teksts særlige klange og arbejder med de enkelte sætninger. Hvordan kendes en god sætning fra en dårlig, og hvordan får man sætningerne til at spille sammen? Medbring korte uddrag fra større arbejder, eller mindre, afsluttede tekster.
Tirsdage kl. 16.30-18.30 - 10/9, 24/9, 8/10, 22/10, 5/11, 19/11, 3/12, 17/12 Underviser: Lars Bo Nørgaard. kr. 500
Fiktionsklubben BibHar du brug for at gøre din skriveproces mindre højtidelig så er her en ordlegestue hvor vi eksperimenterer med bøger, ord, historier ved på jagt i bibliotekets hjørner og kældre. Vi klipper i gamle bøger, danser med ordene og lader nye tekster opstå. Kan Blixen og Bohr mikses? Og kan en 1910ertekst om vandløb blive nærværende poesi?
Onsdage kl. 16.30-18.30 – 25/9, 9/10, 23/10, 6/11, 18/11 (mandag), 4/12. Underviser: Lea Fløe Christensen. Kr. 375
Fiktionsklubben TekstlæsningSkriver du skønlitterært og kunne du tænke dig at mødes med andre med samme skrivekløe? Tekstlæsningsklubberne er et underviserløst forum for alle over 20 år, hvor man uformelt men seriøst mødes med andre skrivende for at diskutere hinandens tekster.
Hver 14. mandag frem til jul kl. 16.30-18.30. Opstart: 16/9. Gratis.
Hver 14. tirsdag frem til jul kl. 10-12. Opstart: 17/9. Gratis.

Tilmelding: først-til-mølle princippet. Send en mail til lea.floe.christensen@kff.kk.dk med navn og hold, så kommer du automatisk på tilmeldingslisten. Du får svar på, om du er kommet på holdet senest 13. august.

lørdag den 22. juni 2013

og så lige nogle ædelsten her på kanten af midnat. bare fordi.


Bloggeren som Hypnos




















In Greek mythology, Hypnos(Ancient Greek: πνος, "sleep") was the personification of sleep; the Roman equivalent was known asSomnus. His twin was Thánatos (Θάνατος, "death"); their mother was the primordial goddess Nyx (Νύξ, "night"). His palace was a dark cave where the sun never shines. At the entrance were a number of poppies and other hypnogogic plants. His dwelling has no door or gate so that he might not be awakened by the creaking of hinges.

Hypnos' three sons or brothers represented things that occur in dreams (the Oneiroi). Morpheus, Phobetor and Phantasos appear in the dreams of kings. According to one story, Hypnos lived in a cave underneath a Greek island; through this cave flowed Lethe, the river of forgetfulness.
In art, Hypnos was portrayed as a naked youthful man, sometimes with a beard, and wings attached to his head. He is sometimes shown as a man asleep on a bed of feathers with black curtains about him. Morpheus is his chief minister and prevents noises from waking him. In Sparta, the image of Hypnos was always put near that of death.

kværne, kværne

jeg savner min kæreste. det er ikke længere siden end i går, at jeg så hende sidst, og jeg vil tro at jeg ser hende igen i morgen. men forelskelsen er så frisk og så ny, jeg kan ikke finde ud af at være alene, uden hende. sidder og læser i laugesens 'anarkisten i fandens hus' som jeg gav hende, den nye kæreste i fødselsdagsgave i torsdags. egentlig er det tekster af céline i laugesens oversættelse og sammenklipning, et stykke teater. min kæreste er kommet ind på dramatikeruddannelsen i århus, og så flytter hun jo derover. det gør jeg så nok osse inden et års tid er gået eller så, for langdistanceforhold er noget lort. jeg er lidt manisk i dag. min kæreste serverer til et bryllup mellem en jøde og en ateist, så foregår brylluppet på jødisk maner. hvad vil jeg fortælle. ikke noget, bare fortælle. jeg har ingen ro. så skriver jeg. hvis nogen vil lytte, så fint, hvis ikke, så osse fint. jeg er sulten, tænker på om jeg skal bestille en pizza, men gider ikke rigtig, tænker på om jeg skal bestille en burger, men har ikke rigtig lyst, hvad skal jeg så bestille. måske bare gå ud i aftenen, vi er allerede på den anden side af årets længste dag. i morgen er det præcis 1½ år siden at far døde, to dage efter at han faldt ned ad trapperne derhjemme i mit barndomshjem og slog hovedet for hårdt til at han kunne overleve det. to døgn senere døde han, ti minutter efter at vi havde slukket respiratoren, ti minutter over midnat den 23. december 2011, det gør stadig ondt. andre bor i mit barndomshjem nu, går op og ned ad den trappe. min bror gik lige ud af døren, jeg vil osse gå ud. føler at jeg er kommet lidt for langt væk for skriften, har gået rundt og været forelsket i lidt over en måned nu, så er der åbenbart ikke så meget at skrive om. så gør det ondt at vende tilbage, komme i gang igen. ordet 'gang' og ordet 'ganges' (den indiske flod, red.) har samme rod. floden flyder, bålene brænder. yes. ved ikke om jeg har lyst til at publicere det her. det gør jeg, og fortryder det sikkert om lidt, når jeg er gået ud, står nede på grillbaren og bider negle.

Guds herlighed og magt

jeg har lyst til at skrive altmuligt på samme tid. det har været en latterlig dag, en helt almindelig dag, en dag der er alt for mange af. vågnede kl. 16, det er når jeg glemmer at tage min angstmedicin, de forbandede piller, to om dagen, de ser vanvittige ud med deres skriggul og transparent, måske lægger jeg foto op af dem senere, det er som om medicinalfirmaet har designet dem til ligne det de skal helbrede, eller netop ikke helbrede, men holde stangen. når jeg glemmer at tage dem sover jeg unaturligt længe og skærer tænder og musklerne spænder, jeg har mareridt som jeg sjældent husker meget af. det eneste som står tilbage fra i nat er et menneske jeg kender som var sminket hvid, med grotesk overdrevne understregninger af kindben og øjne, og der var noget med håret, noget stramt og kunstigt, og det var som ansigtet svævede kropsløst omkring i rummet som var tomt, men alligevel fyldt med andre mennesker, jeg vidste godt at jeg kendte alle der, men kunne ikke genkende dem, viste godt at jeg blev holdt for nar, og jeg vidste godt at det var mig der holdt mig selv for nar osv. i den skrue uden ende. og var det osse i nat at jeg drømte at jeg var ombord på et skib fra Amerika til Sverige, vi var allerede sejlet langt ind i en alt for stor skærgård (det går op for mig, hvor fantastisk det ord egentlig er: 'skærgård'), man kunne kun lige ane nogle få forrevne klipper stikke op her og der på horisonten, vi var næsten fremme, uendeligt langt fra fremme. og så var det at nogen blev opmærksomme på at det stank ad helvede til. og det viste sig såmænd at det var intet andet end strindbergs lig som lå og stank, helt grøn og rådden var han. hvilket jeg jo ikke synes han var. men det var mit ansvar, selvfølgelig, som det så ofte er i drømme, at gøre noget ved problemet. jeg gav ordre til at liget skulle smides overbord. nogen modsatte sig det, sagde at det jo var selveste strindbergs lig. jeg blev fuldstændig ude af mig selv af raseri, og skreg at det fandme var en ordre, og det der, det var mytteri, og hvis ikke ordren blev udført lige med det samme, kunne de som modsatte sig fandme ryge lige lukt den samme vej ned i bølgen blå. det er irriterende at vågne så sent, og så når jeg ved at jeg skal op og på arbejde i morgen kl. 6, jeg kan jo ikke sove før kl. 4 i nat, så blir det en hård dag i morgen. brok, brok, brok. nu vil jeg drikke noget mere kaffe, ryge endnu en smøg. så går jeg nok en tur. så går det nok det hele. og senere læse noget af strindberg, for jeg har ærligt talt dårlig samvittighed over at drømme sådan noget om ham. undskyld, strindberg. 

her er hvad man kan læser på wikipedia om farven guls symbolske betydning(er), det transparente siger vel ligesom sig selv:
Solen og dermed lyset symboliseres ved gult. Guld er gult, og guld betragtes som det mest ædle metal, hvormed gul også står for rigdom og pragt, herlighed og hellighed. Den er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve.
Gul blev i oldtiden tilknyttet galden, der blev forbundet med det koleriske temperament. Farven står for jalousi og utroskab, misundelse (gul af misundelse), falskhed og forræderi. Det er de visnende blades farve og symboliserer derved modenheden. Bedragere og falske vidner skulle i gamle dage som straf bære gule hatte. Svovlgul er vredens og djævelens farve.
Gult kan symbolisere evigheden og forklarelsen.
Det var prostitutionens farve og også et udtryk for homoseksualitet. Ordet 'yellow' (engelsk for gul) er i angelsaksiske lande ensbetydende med fejhed.
Kina var gul den fornemste af alle farver og var i perioder forbeholdt kejseren. Den forbandtes i østens med yang og står for universets centrum. I mayakulturen var gul symbol for verdenshjørnet syd. I islam er den symbol for visdom. Og zuni-indianerne forbandt gul med luften.
alkymien henviser gul (cintrinitas) til det trin, hvor materien forvandler sig i retning af de vises sten. Solguden Apollons farve er gul, ligeså er gul pavens farve (sammen med hvid).Stjernetegnet tvillingernes farve er gul.
kristendommen symboliserer gult det evige lys, Guds herlighed og magt. Den står for guddommelighed, visdom og kongelighed.
Judas blev i kunsten afbildet med gul kappe, ligeledes blev jødedommen symboliseret ved den gule farve. Kirken bestemte i 1215, at jøder skulle bære gult mærke på deres dragt. Af Israels tolv stammer symboliseres gult af Simeon.
Solar plexus-chakraet er gult, det står for det emotionelle, de jeg-orienterede følelser.

Bloggeren som hestepige.


























Foto taget af Tor Jonsson.

flyfoto


skitse

Per siger at problemet er at han elsker verden alt for højt. Der er en periode af hans liv hvor han har sex med mindst én kvinde om ugen, aldrig den samme, ingen gentagelser, og han elsker dem alle sammen, de elsker hinanden, ingen navne, hvad skal man bruge dem til, deres duft som hænger tilbage i hovedpuden, en glemt hårnål, læbepomade etc., han har en æske til det hele. Han er altid for fuld når de er sammen, han gør sig selv færdig i brusebadet, når de er gået hjem til deres liv. Han lever livet i glimt, det er sådan han vil have det. Det er en periode. Det er en skitse det her, intet er afgjort. Marion er næsten helt væk. Han læser om alkymi, men ikke nok, han overvejer også at blive politibetjent eller skuespiller. En dag stikker han ild til en container og ser næste dag en reportage om det på TV2 Lorry, som om det var en anden. En ræv vader ind på hans værelse mens han sover, lige ind gennem væggen som om væggen ikke udgjorde nogen fysisk grænse, han opdager det ikke, ræven kommer ikke tilbage, det var den eneste gang i hele universets historie, at det kunne lade sig gøre, det kommer aldrig til at ske igen, hvem kan afvise det. Dagene går. Robert Walser er af alle den som har lært mig mest om hvad det vil sige at skrive, han er for mig helt på højde med Sisyfos. I en anden drøm er Per blevet udnævnt til chef for NATO, det kommer meget bag på ham, men han tager det straks alvorligt, hvis det er sådan det er, er der mening med det, han må være den rette til jobbet, det er en ny linje, verden vil blive et bedre sted på den måde, og han er trods alt søn af en jurist, det kan ikke være helt ved siden af. Han sætter sig ved bordet, åbner en mappe og går i gang. Jeg har en plan, jeg ved ikke om jeg kommer til at følge den. Den ene sætning tager den anden, lige så svært som det er at komme i gang, kan det være at holde op igen. Jeg har ikke fået læst Darwins bog om arternes oprindelse, oversat af J.P. Jacobsen, som jeg heller ikke har fået læst nok af, der er meget om det jeg gerne vil fortælle om, men det bliver ikke lige nu. Jeg har en, det er vist ikke min oldefar, men min fars onkel, jeg har to af hans bøger stående: J.P. Jacobsens novellesamling Mogens (min far hed Mogens) og en bog fra 1878 om verdensrummet. Min fars onkel var bl.a. møbelsnedker, har lavet nogle fantastiske udskæringer som min ekskærestes kæreste har rost (han er bådbygger), og han havde en frugthave som han gik meget op i, han tjente penge på at være mejerist. Det knopskyder. Jeg glæder mig til forår. Som altid. Det kan ikke være sandt, forår. 2013 bliver et godt år. Per, ligger du og sover. Han snorker. Jeg ved godt hvad slutningen på den her historie skal være, når jeg når frem til den, er den færdig. Jeg tænker på regn, det regner. Der er noget med en komet som skal lægge sin bane forbi Jorden i februar, der er noget med en stjerne som kan eksplodere hvert øjeblik det skal være, og hvis det sker, vil den lyse lige så stærkt som fuldmånen nat og dag i, jeg ved det ikke, et år, det kan være nu, lige nu, eller om en million år. 

torsdag den 20. juni 2013

Mails til en vens kæreste

Kære Siri.

Det er godtnok varmt. Vi sidder på biblioteket i Longview, Texas. Hvorfor byen hedder sådan ved jeg ikke noget om, den er lille og kedelig. Måske er der god udsigt herfra. Måske længes man væk fra den. Texas er fladt som jeg aldrig har oplevet fladt nogensinde før, og jeg er fra Jylland, som du ved. Vi skal bare lige finde ud af, hvor der er en campingplads her i nærheden. Så skal man jo bruge internet. Og det kan man kun finde på bibliotekerne her i Staterne. Så skal man have lånerkort og hele balladen. På mit nyeste kort er der er en dum tegning af et hus som læser i en bog. Og vi er ved at smelte. Jeg skriver fordi Josse, der er nogle ting jeg lige vil sige om ham. Jeg ved du elsker ham, men hvordan kan du bo sammen med ham, og måske endda tænke på at gøre det resten af dit liv. Jeg har kendt ham i 17 år, du har hørt historien om da vi mødte hinanden første gang, at han ville pisse om kap, og så kom der det der vindpust, og jeg blev pisset til af hans pis, og var lige ved at slå ham ihjel, men vi blev gode venner. Og er det stadig, det er ikke det. Og du skal ikke tage det så alvorligt, det jeg skriver, om hvordan du kan leve sammen med ham, for vi er jo på rejse, og sammen hele tiden, så kan man jo blive lidt træt. Det er ikke fordi det ikke går godt. Vi har det skide sjovt, får drukket nogle bajere og hørt høj heavy i bilen, synger med og pjatter og snakker om alt muligt. I går var vi på stripklub og Josse blev smidt ud fordi han var så stinkende stiv. Jeg ved faktisk ikke helt hvad der skete. Jeg var jo også selv godt lakket til, og kom til mig selv med et par patter lige smask i ansigtet. Det var nogle af de lokale som havde drukket os i hegnet, og trukket os med derind. Vi gjorde ikke noget galt, det var helt uskyldigt, og jeg gik også ud, da jeg var kommet til mig selv, og havde sat en dollarseddel i g-strengen. Men altså, Josse, han elsker dig meget højt, det siger han hele tiden, og rigtig meget når han er fuld. Det er rigtigt som du siger, at det ser ud som om hans øjne er ved at poppe ud af fjæset, når han er rigtig stiv, det har jeg ikke lagt mærke til før. Jeg har nogle gode fotografier. Der er meget han ikke rigtig kan få sig til at sige til dig. Og jeg har det lidt skidt med at skrive det til dig, bag hans ryg. Du må ikke sige, at jeg har sagt det, men måske kan du komme ind på det overfor ham, uden at det virker mistænkeligt. For der er nogle ting, jeg synes I skal have snakket om, så I kan blive ved med at have det godt sammen. Man kan så let misforstå hinanden, jeg kender det selv fra tidligere parforhold, du ved alt om det. Det er også fordi jeg er rigtig glad for dig, og ville være ked af det hvis I misforstod hinanden, og du skulle forsvinde. Du er en fantastisk kvinde, og Josse kan ikke leve uden dig, du ved hvad jeg mener, han har det svært med mange ting, og især kvinder, jeg har kendt ham i længere tid end du har, kendte ham før dig, og det var svært, virkelig svært for ham. Jeg er så glad for at se ham være så gla


.....


Undskyld Siri. Tiden løb ud, da jeg sidst skrev til dig. Du har nok bekymret dig. Josse har også sagt at dine smser virkede lidt mærkelige. Jeg kan ikke lige nå mere. Vi skal flyve lige om lidt. Jeg skulle have købt udlandstelefoni, så kunne jeg have smset til dig. Vi må lige snakke sammen hurtigtst muligt, når vi er hjemme igen. Du skal ikke bekymre dig, det er ikke så slemt.

Kh Lasse.

Sjælland set gennem et kamera monteret under et rutefly på vej til Chicago.


onsdag den 12. juni 2013

Poul (KSN) skriver og Lasse (LBN) skriver tilbage.

Kære Lasse. 

Snart kommer forår. Snart kommer Kukkermand. Kukkermand er en røver. Så er det sommer. Kan du huske Kukkermand?
Så kan vi komme i marken og putte kornet i jorden, dens lille seng. Så sover det lille frø, og en dag er det oppe igen og gnider sig i øjnene. Nu er det dag, siger det fineste lille kornstrå.
Kukkermand skal ikke være soldat. Kornet skal være menneskenes brød.
Da du, Lasse, var en lille dreng, spiste du jord. Du lignede en negerhøvding. Og dine tænder smuldrede væk.
Derfor har du ingen tænder nu.
 
Og så løber alle deres vej.
 
Din kære tante Ellen har igen fået gale nerver.
 
Snart er det moders fødselsdag.
 
Kærlig hilsen
morbror Poul.




-------


Kære Morbror

Første jeg husker om tante Ellen var da jeg som meget lille barn, og uden tænder som du nævner, og altid beskidt fordi jeg spiste alt hvad jeg kunne få mine fingre i og nippe til med læberne; jeg nævner i flæng: græshopper, batterier, fars læsebriller, rhodendron allerede før den var kommet op af jorden, mors middagstabletter, det meste af farmors mågestel og metervis af toiletpapir og tre af naboens vovser i rap. Og sådan er jeg jo stadig, men på en mere åndelig måde, selvom jeg tidligt forlod teologien, og ikke, som påståes, blev smidt ud, jeg var faktisk holdets fremmeste. Men nok om alt det. Det første jeg husker om tante Ellen er hvordan hun sluprede suppen ind, slet ikke lydløst og ordentligt, som jeg havde lært det derhjemme. Så stak jeg jo hende en lussing, hvilket jeg igen fik en lussing for, og da gik et og andet om systemers relativitet og medfølgende skrøbelighed op for mig. Men nok om alt det, jeg overvældes så let af for megen fortid, og plænen slår som så meget andet jo ikke sig selv.

Lasse

Har modtaget en gave fra Baba Rampuri


















tak til Troels Emig for hjælp med scanning

torsdag den 6. juni 2013

Bettelille eventyr så grumt og samtidig så sødt.

der var engang da jeg var så ung, at ja, det står for mig som var det et andet liv i en anden verden, åh tid, din gamle hellige bjældeklovn. men altså dengang vågnede jeg en nat, og stormen den tudede, og kunne ruderne mon holde. det gjorde de. men noget var galt med mine fødder, de ligesom dansede af sig selv, og de så helt gruelig hvide og grønne og lyng- og grantræsagtige ud. doktormanden sagde at det var noget så sjældent som netop svindkløv, jeg havde pådraget mig ved for ivrig omkringvandren i de skønne nordvestjyske bakker med omtrent samme navn. så blev fødderne skåret af, og et nyt par voksede ud, og jeg kan igen sove i fred. akkeja.

På Hovebiblioteket i Krystalgade lige om lidt:


    • 17:00 til 19:00
  • Klart 18 °C
  • OPLÆSNING MED HOVEDBIBLIOTEKETS SKRIVEKLUBBER OG TIDSSKRIFTET SLAGTRYK

    Deltagere fra Hovedbibliotekets tre voksenskriveklubber, Fiktionsklubben Start, Prosa og Bib, indleder eftermiddagen med alskens nyproducerede tekster fra sæsonen, der nu går på hæld.
    Redaktionen fra Slagtryk fortæller om tidsskriftets muligheder og besvarer spørgsmål om udgivelse og det litterære kredsløb.

    Fie Frydendal Sigersted, Rasmus Varnich Blumensaat og Marie Louise Tüxen, alle publiceret i Slagtryk, læser tekster op.

    Der er gratis adgang til arrangementet.

    http://bibliotek.kk.dk/temaer/litteratur/event/oplaesning-hovedbibliotekets-skriveklubber-tidsskriftet-slagtryk

søndag den 2. juni 2013

På lørdag d. 8. juni:



  • HOUR PROJECTS, Rådmandsgade 25, 2200 København N
  • HOUR EDITIONS warmly welcome you to the launch of our first two publications:


    'No particular future in mind' by Kristina Bengtsson

    'Whereabouts Unknown' by Simen J. Helsvig.


    Kristina Bengtsson (1979, Lund) works with photography, and more recently sculpture, in a practice which is centered around a contemporary understanding of the image. Her work discusses the myth of the photograph as a bearer of truth and a witness. Her fifth publication 'No particular future in mind' is a double-sided work exploring a dynamic between words and pictures in the context of the romanticised North American road trip.


    Simen J. Helsvig (1981, Oslo) Graduated in 2012 from the MA Theory and Communication programme at The Royal Danish Academy of Fine Arts. He operates at the meeting point between philosophy and art, with a particular interest in photography. 'Whereabouts Unknown' was originally performed as a lecture about a photograph of a sculpture. We are very happy to have collaborated with Helsvig to release it as a publication.

    Hope to see you on saturday for some conversation and refreshments.


    www.hourprojects.info