torsdag den 23. maj 2013

Brev til en veninde. Næsten for tæt på sårn autentisk.


Og familier og parforhold har osse deres krigstilstande, og venskaber og samarbejder osv. Vi er krigeriske. Eller som Johan Huizinga (i Homo Ludens fra 1938) ville sige: Vi leger, kultur er legende, således også krig. At forstå legens strategier, dens alvor, det er afgørende. Har ikke læst bogen endnu, men lige bestilt den, den findes på dansk, en uglebog fra '63. Der er altid en krig lige om hjørnet. Jo mere jeg læser om krig, jo mindre krigerisk bliver jeg, eller jeg bliver mere opmærksom på at jeg er krigerisk. - Fever Ray (svensk musikorkester, eller vel egentlig soloting, red.), nævner du. Kroppens krige. Og hvilken stråle, hvilken febril stråle? I den første tid efter universets opståen var alt ren energi, først senere opstod materien. 180.000 år efter Big Bang opstod de første stjerner og universet fyldtes med lys, vi kan stadig høre det, den store pære som tændes, lyden styrter stadig rundt omkring os, den er optaget, først troede man at det var en fejl, duelort på parabolerne, men nej, det var guds stemme. - Og noget mere, nu du nævner Fever Ray og perler som falder. Har lyttet en hel del til traditionel indonesisk musik på det seneste. Gamelan hedder det, klokkemusik, 32-mandsorkestre - det er vildt. Kh



-------

Det er ret så meget jeg gerne vil sige om alt det her. Det kommer så småt. -LBN 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar