mandag den 8. april 2013

Om natsværmere og det amerikanske samfund. En samtale mellem Anders Vægter Nielsen og Lars Bo Nørgaard.





    • Anders Vægter Nielsen Hvis man vender den om, vil man se dens livrem med lysende jadespænde.
    • Lars Bo Nørgaard Yes, Ajs, og den røg Prince 100 og drak whiskey sodas til morgenmad.
    • Anders Vægter Nielsen Lasse, det kan du jo ikke vide, VEL, men den hænger helt sikkert over kaffe og ikke mindst scrambled eggs m bacon på den truckerstation v Phoenix, hvor jeg engang sjatpissede i bowserne af kulde
    • Lars Bo Nørgaard sådan er det bare i USA
    • Anders Vægter Nielsen Rigtigt nok, sorry, den er ikke racist vel, jeg synes den ser sød ud
    • Lars Bo Nørgaard jeg mødte den igen en uge senere på en stripklub i Hot Springs. det var en værre historie, hvor den ikke kunne lade være med at pille ved damerne og til sidst blev smidt lige lukt på antennerne ud i rendestenen. næste dag bankede det så på min moteldør, og var det ikke natsværmeren? jow, det var det. Og om jeg ville gå ned på stripklubben og hente dens natdragt, som den ikke havde fået med sig ud, til den? Jeg kan godt sige dig, at der var jeg lige ved at miste besindelsen. Men det endte jo med, at jeg måtte købe den en ny, som jeg desværre ikke fik lov til at fotografere den i.
    • Anders Vægter Nielsen Det skulle du fandme ikke finde dig i, det var jo dig, der havde betalt, men det er ikke første gang man oplever den slags med natsværmere.
    • Lars Bo Nørgaard nå, glemte osse at skrive, at så hev jeg osse natdragten af den igen, og sparkede den noget så ukærligt i røven direkte tilbage til naturen, hvor den kom fra. Gider ikke det antropomorfiske pjank, som er blevet så swag blandt natsværmere.
    • Lars Bo Nørgaard Render mennesker måske rundt og vil ligne natsværmere. Nej, nu tror jeg lige vi klapper hesten (den er nemlig et godt og herligt dyr, som ved hvordan man opfører sig, og hvor man hører til, og hvad man tager på eller ikke tager på).
    • Anders Vægter Nielsen Sådan, Lasse. Meget af det skyldes, tror jeg, at for mange natsværmere er blevet fredede, at Texas engang var en selvstændig stat hjælper nok slet ikke på det.
    • Lars Bo Nørgaard Nemlig, jeg tænker det samme, og det næste bliver vel at de skal have biler og gå med våben, når først man får åbnet for frihedsposen, er der bare slet ingen grænser. Så skal de vel osse snart være præsidenter, min stemme får de ikke, så er det sagt. Ikke fordi jeg har noget imod andre arter, men der er altså noget der hedder grænser, og lige at være glad for det man har, og ikke gå og måle sig med andre, der kommer ikke noget godt ud af det. Men selvfølgelig er der nok snart nogen som finder ud af, at man kan tjene penge på skidtet, et helt nyt segment og blabla, så har vi balladen. Altså, de er jo pæne nok at kigge på, det er ikke det.

2 kommentarer: