søndag den 21. april 2013

Den 26. april udkommer Sydhavn Stations tidsskrift. Og den gode knægt Jens Ole, som jeg har opdraget på, er sørme med. Tillykke til ham.






  • 17:00 til 20:00

  • Mulighed for regn 15 °C/4 °C


  • Fernisering på udstilling og reception på tidsskrift fredag d. 26. april kl. 17-22/ Åbningstider 27. april – 26. maj tors. – søn. kl. 13 – 16

    Sydhavn Station præsenterer udstillingen SÅ ER DER ÅBEN med værker af de ti kunstnere som står bag stedet:


    Jens Axel Beck, Sonja Lillebæk Christensen, claus ejner, Thorgej Steen Hansen, Heidi Hove, Ulla Hvejsel, Morten Jacobsen, Mette Juul, Anne Skole Overgaard, Camilla Rasborg.

    ...
    Udstillingen har ikke et overordnet tema udover at det alt sammen er kunst, og netop dette er en af de grundlæggende tanker bag stedet.

    Stedet er etableret ud fra en stor lyst til det kunstnerdrevne, til at bestemme selv og til at opbygge en egen platform.

    Udstillingsstedet ligger magtmæssigt, geografisk og æstetisk set, lige et par km fra centrum. Den stadige strøm af mennesker på stationen skaber andre offentligheder end den kunstinteresserede. Vi vil ikke tivolisere, trivialisere eller ”tygge maden for folk”. Vi vil derimod holde et kunstnerisk felt åbent, hvor folk har deres daglige gang.

    SÅ ER DER ÅBEN er også titlen på den første udgivelse af Tidsskriftet Sydhavn Station, hvor de 10 kunstnere bag Sydhavn Station har inviteret kunstnere og forfattere til at deltage. Følgende bidrager til tidsskriftet:

    Thorgej Steen Hansen, Morten Espersen, Heidi Hove, Tine Oksbjerg, Knud Steffen Nielsen, Jens Axel Beck, Jacob Borges, Jesper Fabricius, Camilla Rasborg, Kirsten Otzen Keck, Jacob Hunosøe, Mette Juul, Jens Ole Krantz, Sonja Lillebæk Christensen, Marie Melchiorsen, Morten Jacobsen, Simen Joachim Helsvig og Anne Skole Overgaard. Tidskriftet kan erhverves for en flad 20’er, husk kontanter

    Tidsskriftet ønsker at være et tværfagligt tidsskrift, der er åben over for samarbejde med andre billedkunstnere samt arkitekter, digtere, musikere m.fl.. Tidsskriftet har ingen fast redaktion. Der er mulighed for at ansøge om at blive redaktør på et nummer, hvis man har en god ide til et tema.


    www.sydhavnstation.info



  • 1 kommentar: