søndag den 21. april 2013

Morgenrøde nr. 8 er på nettet


I dette nummer af morgenrøde skal vi på ballonfart fra abbasidekaliffen Wathiqs hof til Madrids indviklede fodboldkultur, videre ind i et sært fremtidsunivers af blod, afføring, fødsel og genstridige kroppe for til sidst at lande i en svensk/russisk fortid med den kvindelige kosmonaut Valentina Vladimirovna Teresjkova.

Bidrag fra:
Jens Jacob Toftegaard
Jens Peter Kaj Jensen
Ursula Scavenius
Karin Brygger

God fornøjelse
Redaktion Morgenrøde

Den 26. april udkommer Sydhavn Stations tidsskrift. Og den gode knægt Jens Ole, som jeg har opdraget på, er sørme med. Tillykke til ham.






  • 17:00 til 20:00

  • Mulighed for regn 15 °C/4 °C


  • Fernisering på udstilling og reception på tidsskrift fredag d. 26. april kl. 17-22/ Åbningstider 27. april – 26. maj tors. – søn. kl. 13 – 16

    Sydhavn Station præsenterer udstillingen SÅ ER DER ÅBEN med værker af de ti kunstnere som står bag stedet:


    Jens Axel Beck, Sonja Lillebæk Christensen, claus ejner, Thorgej Steen Hansen, Heidi Hove, Ulla Hvejsel, Morten Jacobsen, Mette Juul, Anne Skole Overgaard, Camilla Rasborg.

    ...
    Udstillingen har ikke et overordnet tema udover at det alt sammen er kunst, og netop dette er en af de grundlæggende tanker bag stedet.

    Stedet er etableret ud fra en stor lyst til det kunstnerdrevne, til at bestemme selv og til at opbygge en egen platform.

    Udstillingsstedet ligger magtmæssigt, geografisk og æstetisk set, lige et par km fra centrum. Den stadige strøm af mennesker på stationen skaber andre offentligheder end den kunstinteresserede. Vi vil ikke tivolisere, trivialisere eller ”tygge maden for folk”. Vi vil derimod holde et kunstnerisk felt åbent, hvor folk har deres daglige gang.

    SÅ ER DER ÅBEN er også titlen på den første udgivelse af Tidsskriftet Sydhavn Station, hvor de 10 kunstnere bag Sydhavn Station har inviteret kunstnere og forfattere til at deltage. Følgende bidrager til tidsskriftet:

    Thorgej Steen Hansen, Morten Espersen, Heidi Hove, Tine Oksbjerg, Knud Steffen Nielsen, Jens Axel Beck, Jacob Borges, Jesper Fabricius, Camilla Rasborg, Kirsten Otzen Keck, Jacob Hunosøe, Mette Juul, Jens Ole Krantz, Sonja Lillebæk Christensen, Marie Melchiorsen, Morten Jacobsen, Simen Joachim Helsvig og Anne Skole Overgaard. Tidskriftet kan erhverves for en flad 20’er, husk kontanter

    Tidsskriftet ønsker at være et tværfagligt tidsskrift, der er åben over for samarbejde med andre billedkunstnere samt arkitekter, digtere, musikere m.fl.. Tidsskriftet har ingen fast redaktion. Der er mulighed for at ansøge om at blive redaktør på et nummer, hvis man har en god ide til et tema.


    www.sydhavnstation.info



  • lille amerikansk skitse

    Kom hjem for 12 dage siden. Roadtrip gennem Tennessee, Mississippi, Louisiana, Texas og Arkansas, tornadovarsler over radioen, spøgelsesbyer, motorvej, motorvej med skinnende trucks, country og hård rock, burgere, shrimps, gumbo, blues, jazz, drukture, guidet tur med et kærestepar vi mødte i Austin, som bl.a. fortalte om den lokale okkultisme og anarkisme, hvordan dotcom-revolutionen har ødelagt det gamle Austin, fortrængt den alternative scene til forstæderne, og kristus på hvert gadehjørne. Det var en god tur, jeg skal lige have tabt et par kilo.

    tirsdag den 16. april 2013

    Fra knægten Jens Oles FB-profil:


    ok, så kommer man ud af kasjotten fordi man har kommet til og først tis lidt på et fortov og babubabu, så bid jeg betjenten i i benet men det var kun fordi han kunn ikke tale ordentlig. og jeg bid til. 30 dage. lortemad, men flinke nok de andre, som jeg så mødtes med da vi var ud, og jeg kan ikk huske en skid, før så er vi ned på en strippeklub og jeg har damebryster ihovedet og så kom jeg til at bide igen frodi jeg blev froskrækket, troede faktisk det var hammerhajer som er noget af naturens mest sindsygt farlig. og så på hovedet ud i rendestenene. og hvordan jeg overhoved kom tilbage til min ven Bullers, det er helt væk. så næst dag er min jakke væk, og må gå ned til strippeklubben, men de vil ikk lukke mig ind fordi jeg havde bidt, så blev jeg rasend og meldt dem til politiet fordi de havde stjålet min jakke. men politiet kendt mig godt sagde de, og nu fik jeg snart mundkurv på eller tændene trukket ud, hvis jg ikke holdt op og så grined de bare. Det er justistmord!

    mandag den 8. april 2013

    Bro over Mississippi og mellem staterne Tennessee og Arkansas. Ja, det er virkelig sandt; sådan noget kan de finde på, at kalde deres floder og stater. Intet er simpelthen umuligt derovre.


    Om natsværmere og det amerikanske samfund. En samtale mellem Anders Vægter Nielsen og Lars Bo Nørgaard.





      • Anders Vægter Nielsen Hvis man vender den om, vil man se dens livrem med lysende jadespænde.
      • Lars Bo Nørgaard Yes, Ajs, og den røg Prince 100 og drak whiskey sodas til morgenmad.
      • Anders Vægter Nielsen Lasse, det kan du jo ikke vide, VEL, men den hænger helt sikkert over kaffe og ikke mindst scrambled eggs m bacon på den truckerstation v Phoenix, hvor jeg engang sjatpissede i bowserne af kulde
      • Lars Bo Nørgaard sådan er det bare i USA
      • Anders Vægter Nielsen Rigtigt nok, sorry, den er ikke racist vel, jeg synes den ser sød ud
      • Lars Bo Nørgaard jeg mødte den igen en uge senere på en stripklub i Hot Springs. det var en værre historie, hvor den ikke kunne lade være med at pille ved damerne og til sidst blev smidt lige lukt på antennerne ud i rendestenen. næste dag bankede det så på min moteldør, og var det ikke natsværmeren? jow, det var det. Og om jeg ville gå ned på stripklubben og hente dens natdragt, som den ikke havde fået med sig ud, til den? Jeg kan godt sige dig, at der var jeg lige ved at miste besindelsen. Men det endte jo med, at jeg måtte købe den en ny, som jeg desværre ikke fik lov til at fotografere den i.
      • Anders Vægter Nielsen Det skulle du fandme ikke finde dig i, det var jo dig, der havde betalt, men det er ikke første gang man oplever den slags med natsværmere.
      • Lars Bo Nørgaard nå, glemte osse at skrive, at så hev jeg osse natdragten af den igen, og sparkede den noget så ukærligt i røven direkte tilbage til naturen, hvor den kom fra. Gider ikke det antropomorfiske pjank, som er blevet så swag blandt natsværmere.
      • Lars Bo Nørgaard Render mennesker måske rundt og vil ligne natsværmere. Nej, nu tror jeg lige vi klapper hesten (den er nemlig et godt og herligt dyr, som ved hvordan man opfører sig, og hvor man hører til, og hvad man tager på eller ikke tager på).
      • Anders Vægter Nielsen Sådan, Lasse. Meget af det skyldes, tror jeg, at for mange natsværmere er blevet fredede, at Texas engang var en selvstændig stat hjælper nok slet ikke på det.
      • Lars Bo Nørgaard Nemlig, jeg tænker det samme, og det næste bliver vel at de skal have biler og gå med våben, når først man får åbnet for frihedsposen, er der bare slet ingen grænser. Så skal de vel osse snart være præsidenter, min stemme får de ikke, så er det sagt. Ikke fordi jeg har noget imod andre arter, men der er altså noget der hedder grænser, og lige at være glad for det man har, og ikke gå og måle sig med andre, der kommer ikke noget godt ud af det. Men selvfølgelig er der nok snart nogen som finder ud af, at man kan tjene penge på skidtet, et helt nyt segment og blabla, så har vi balladen. Altså, de er jo pæne nok at kigge på, det er ikke det.