mandag den 4. februar 2013

Facebook spørger: Hvad sker der, Lars Bo?


Tja, kære Facebook, der sker ikke så meget, klokken er kvart i 1 om natten, og det gik lidt sløvt for dig med at få loadet min profil, det sad jeg og ventede på i måske ti sekunder af mit liv, og sippede lidt til den meget varme kaffe, tænkte på om det nu er klogt med den kop kaffe på det her tidspunkt, så endelig, endelig fik du loadet min profil og der var sørme billedet af mig selv taget i Cornwall for tre-fire år siden, akkeja, tiden den går, da billedet blev taget var jeg vildt træt og lykkelig for at være ude midt i en skov, at ligge i telt ved siden af en lille munter flod og i gang med at udforske et forladt industrikompleks, så herligt eventyrligt, både ridderborg og base på et meget grønnere Mars, der boede flagermus og harer der, det var også lidt som at være med i Alice i Eventyrland, og jeg havde tandpine, et par uger senere fik jeg en rodbehandling på Frederiksberg, og nu er fyldningen lige røget ud, tandlægen siger at der ikke er andet at gøre end at trække den smule tand der er tilbage ud, det sparer jeg så sammen til lige nu, måske var det den samme dag, jeg mødte den fine hvide hest, næsten en enhjørning som gik tur med mig i det der grønne-grønne landskab i det sydvestlige UK, faktisk det mest vestlige punkt jeg havde været i verden indtil da. Hvad med dig, FB, har du en god nat? Kh LB



Ingen kommentarer:

Send en kommentar