fredag den 11. januar 2013

Lille kosmisk monolog. Per Dollerup er den talende.

”Jeg læser og tænker alt muligt i ét stort virvar, det er endeløst. Altså før eller siden dør jeg jo, men indtil da udspiller jeg min egen lille version af det uendelige, sniffer til det så at sige, og efterlader min egen dunst som andre kan indhalere. Man er herre over så lidt. Vidste du i øvrigt, at forskere for nylig har opdaget at vores galakses centrum smager af hindbær og lugter af rom? Man skulle aldrig drikke andet end hindbærrom. Måske jeg skulle starte mit eget firma som producerer Centre of the Galaxy Rum! En kosmisk drik! Men altså: jeg læser og tænker, tænker og læser i én strøm, det holder aldrig op. Jeg er ikke akademisk trænet eller særligt teoretisk funderet. Jeg tager hvad jeg kan bruge, og sætter det sammen efter forgodtbefindende. På sin vis er jeg arkeamatør i alt hvad jeg gør. Brygger mit eget heksebryg som jeg så forsøger at hælde i alle og enhver som er villige til at lægge mund til. Man kommer ingen vegne, hvis man ikke har det sjovt, og det kræver mod at more sig. At give sig hen, ublufærdigt være til stede i situationen. Det er ikke så let. Det er efter min mening det mystik egentlig handler om: Nærvær. Der findes kun det ene mysterium, som til alle tider har optaget menneskesindet: At vi er her, at universet er her, at der overhovedet er noget som helst. Vi finder aldrig svaret på det spørgsmål. Det er det ironiske, det hjerteknusende lattervækkende. Er der ærter? Ja, det er der. Såre simpelt og ufatteligt. Ærter og hindbær og rom og Higgs partikel og lys og mørke og dig og mig og vi to sejled’ i en træsko. Jeg vil aldrig nogensinde kunne forklare mig selv fyldestgørende overfor hverken mig selv eller nogen som helst anden. Hvorfor skulle jeg også det?” 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar