lørdag den 22. december 2012













Vil senere i dag anskaffe mig en igle, så må vi bare håbe på det bedste.


2 kommentarer:

  1. Billedet, masken talte til os.

    Så derfor taler jeg ikke til jer stalkertøser, som ved hvad jeg vil have. Vel gør I da ej. Og kom så med den om dødssynderne. Luxuria.

    Begærlighed er en subjektiv størrelse. Det omhandler min (læs: din)lyst d/mit begær efter det immaterielle, efter at få sat håret af Gunbritt.

    Ikke et dyr, så lille og fint kan hjælpe dig. Troen på iglen er totalt derude. Kan en støttepermanent føre mig glat igennem. Nej den årstid findes ikke.
    SvarSlet
  2. Maskemanden er min ven Kragelund. Han sitter fast i mæhætafysiske hængsler. Dagene spenderer han som oftest med at snitte i aflivede kroppe, skære sig vej længere ind, og så, hovsa, står han og skærer i den næsten-tomme luft. Har i selvforglemmelse snittet sig vej gennem væv og brusk og hvad-ved-jeg, ned gennem kroppens leje og ud i det uendelige. Senere vil jeg lave ham en kop kamillete og duppe hans øje. Så blev det osse i år jul.
    SvarSlet

3 kommentarer:

  1. Billedet, masken talte til os.

    Så derfor taler jeg ikke til jer stalkertøser, som ved hvad jeg vil have. Vel gør I da ej. Og kom så med den om dødssynderne. Luxuria.

    Begærlighed er en subjektiv størrelse. Det omhandler min (læs: din)lyst d/mit begær efter det immaterielle, efter at få sat håret af Gunbritt.

    Ikke et dyr, så lille og fint kan hjælpe dig. Troen på iglen er totalt derude. Kan en støttepermanent føre mig glat igennem. Nej den årstid findes ikke.

    SvarSlet
  2. Maskemanden er min ven Kragelund. Han sitter fast i mæhætafysiske hængsler. Dagene spenderer han som oftest med at snitte i aflivede kroppe, skære sig vej længere ind, og så, hovsa, står han og skærer i den næsten-tomme luft. Har i selvforglemmelse snittet sig vej gennem væv og brusk og hvad-ved-jeg, ned gennem kroppens leje og ud i det uendelige. Senere vil jeg lave ham en kop kamillete og duppe hans øje. Så blev det osse i år jul.

    SvarSlet
  3. Havde jeg vidst det, havde jeg inviteret indenfor. Jeg stod selv med mit sind flagrende på kvart nedluk -kald det dørslag én gang havde jeg selvsamme dag sagt til Svenne og Inga- og var alright ikke klar.
    De opsvulmede pakker omkring din hals troede jeg var noget der ku smitte. Jeg havde forinden sendt mit dyrehold til kemisk, så sorry- derfor. Ja, jeg var simpelthen ikke klar til at være der for dig eller for Kragelund.
    Hvis man da bare ku give fyren en opstigning til øverste klasse, hjalp jeg ham gerne. Den sølvske jeg fødtes med kan aldrig blive hans. Og desforuden: ka han tackle det?
    Du havde osse selv svært ved at tumle alt i starten, og da havde jeg da heldigvis bedre tid til at hjælpe et ungt menneske som dig, der bare ville det bonede. Og så vil man da gerne i praksis vise som eksemplets magt,hvad en adelskalender er og hvor jeg lissom har mit "von" fra, sagt i al beskedenhed.
    Rungstedlund og dens lyksaligheder vil altid kun være det kvarte af distancen. Om man er født på Bette Jens' Hyv på Fur kan man til sidst ende som baron for ikke at sige landshøvding. Jeg selv fik verdens største forspring, ok, men jeg har måttet passe og pleje min fjerbusk derfra selv, så at sige.
    I dag fx måtte jeg selv sætte bukkejagten i gang. Fürst Pless-hornet har aldrig lydt smukkere. Det var som Grieg udslagen totalt udslagen. Portvinen havde været om bord på Helgoland og kommet uskadt derfra.

    SvarSlet