søndag den 2. december 2012


Fredag




På Mars har Curiosity fundet nogle besynderlige sfærer hvis indre struktur er lavet af plastik. Forskerne undrer sig over hvordan de kan være opstået. Så vidt vi (de) ved kan denne type plastik kun opstå ved hjælp af petrokemikalier. Det tyder på at der er olie på Mars. Men endnu mere interessant tyder det på, at der har været liv på Mars, for så vidt vi (de) ved kan den type petrokemikalier som der her er tale om kun opstå fra fossilt organisk materiale, som fx zooplankton eller alger. De spekulerer i om livet på Mars er uddødt pga. overdrevent olieforbrug. Det er med at få sagt mest muligt på mindst mulig plads. Jeg er næsten sikker på at Roberto Bolaño og jeg har været på den samme restaurant i Paris og på forskellige måder haft den samme oplevelse der. Mere om det senere. Som om liv var noget særligt. Mere om det senere. Jeg har noget i mikrobølgeovnen. Jeg er skeptisk. Teknologien, hvad skal jeg stille op med den. Jeg er skeptisk. Uden den ville jeg ikke vide noget om det mytiske. Eller; det ville have taget mig langt længere tid at forstå at teknologi er samtidens mytologi. Det er umuligt at stå udenfor samtiden. Det er umuligt at stå udenfor myten. Det er umuligt ikke at være banal. Jeg er skeptisk overfor begrebet intelligens. Det forekommer mig at intelligens er den store mytefornægter, at intelligens er spyddet i kyklopens øje. Det er en noget ensidig måde at definere intelligens på. Mere om det senere. At leve i en kultur som tilsyneladende tror at det enøjede og det toøjede ikke kan eksistere sammen. På søndag samles alle linjer, går ligningen op, jeg har aldrig været god til matematik, det siger jeg til mig selv. Jeg hører Chopin, det gør ikke det mindste ondt. Drikker kaffe. Kunne godt sove en times tid mere, men jeg har ikke en times tid mere, jeg må holde mig i gang. Der er meget at se til, jeg har dårligt nok tid til at skrive. Jeg skriver dårligt, når jeg ikke har tid til det. Vi glider snart over i december. Det tager tid at komme ind i processen, at glemme sig selv, at gøre hjernen kold. 2012 er snart overstået. Kaffen står i kanden og dufter. Nogen går forbi ude på gaden, og hvornår kommer min bror mon hjem. Det har jeg tænkt før. Hvis mayaerne havde ret. Døden er blot et øjeblik. Kun lige nøjagtig en begivenhed, bestemt ikke en situation. Måske jeg skulle undlade at betale mine regninger. Og bagefter. To gange i mit liv har jeg oplevet et menneske dø. Hvad æder mig. Overgangen fra levende individ til sidestillet (afsjælet = død) krop. Jeg drikker hvidvin og det sner. Jeg har noget i mikrobølgeovnen. Men mit liv kunne også have været helt anderledes. Sprogets klapsammenmad.  Ved ikke lige hvad jeg mener. Sneen er sne og den sner. En anden har skrevet det før mig, det gør det ikke mindre sandt. Bøgerne kommunikerer, jeg kan næsten høre det. Det er for dumt at give op. Det tager jo ikke mere end cirka 80 år. Og hvad så. Nej. Så bliver det ikke mere sort. Nej. Det sner. Nej. Jeg har suppe i ovnen. Det er alt sammen mit værk, og jeg beklager, hvis det har forvoldt dig megen smerte, jeg ville tage den på mig, hvis jeg kunne. Ja. Stjernerne nagler mig til stedet. Nej. Ja. Nej. Ja. Nu. Ja. Nej. Ja. At tage en taxa. At blive jetpilot. At spise sin egen mad. At gå ind i politik. For alvor. Tage ferie. Velfortjent. Da jeg var 18 stemte jeg radikalt og trak frinummer, min største drøm var at blive simultantolk i EU. Det er slut nu. Jeg er en anden. Det er der en anden som har skrevet før mig. Jeg har sovet i en grøftekant, jeg har taget kokain. Engang strøg jeg et æsel med hårene. Havene stiger. Ingen ved rigtig hvorfor. En lejlighed jeg aldrig vender tilbage til. En astronautis. Overtræthed og hvidvin. Det er søndag. Det er næsten lidt for oplagt. Sjippetov. Lidt for. Ok. Det er ikke søndag. Jeg sagde noget så dumt som at når undergangen kommer er det kun samfundets bund som vil overleve, de hjemløse etc. En solstorm kan sætte al elektronik ud af spil på et øjeblik. Det er sandt at så må vi tage den derfra. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar