lørdag den 29. december 2012



Dagens emne: Jalousi blandt børn i de sociale medier, hvor galt det kan gå. Eksempel, field study. Læg mærke til hvordan barnet JOKK først ytrer sig negativt (søger voksen opmærksomhed), og hvordan de voksne (TL, NON, SM) totalt ignorerer JOKKs henvendelse, ja de ligefrem gnider salt i såret, hvorefter JOKK i afmagt optrapper konflikten (i første omgang virtuelt, men hvad hvis han gør alvor af sine trusler, hvem står så lige tilbage med røde kinder?)















Public service. Jens Ole på Facebook.



torsdag den 27. december 2012

Knægten Jens Ole kommenterer den voksne mand Knud Steffens billede





sådan ser kattene slet ikke ud i københavn. de er mere smidige og har forlængst smidt geviret. det er fordi de jo her mest lever i menneskelejligheder, hvor de ville komme til at hænge fast i alle mulige møbler og gardiner. til gengæld er der så vokset en slags minigevirer ud på deres poter, som de bruger til at rive deres kattegrus pænt med. spændende at se hvordan naturen kan se forskellig ud på landet og i byen. tak for det.

Godnat, godnat


lørdag den 22. december 2012













Vil senere i dag anskaffe mig en igle, så må vi bare håbe på det bedste.


2 kommentarer:

  1. Billedet, masken talte til os.

    Så derfor taler jeg ikke til jer stalkertøser, som ved hvad jeg vil have. Vel gør I da ej. Og kom så med den om dødssynderne. Luxuria.

    Begærlighed er en subjektiv størrelse. Det omhandler min (læs: din)lyst d/mit begær efter det immaterielle, efter at få sat håret af Gunbritt.

    Ikke et dyr, så lille og fint kan hjælpe dig. Troen på iglen er totalt derude. Kan en støttepermanent føre mig glat igennem. Nej den årstid findes ikke.
    SvarSlet
  2. Maskemanden er min ven Kragelund. Han sitter fast i mæhætafysiske hængsler. Dagene spenderer han som oftest med at snitte i aflivede kroppe, skære sig vej længere ind, og så, hovsa, står han og skærer i den næsten-tomme luft. Har i selvforglemmelse snittet sig vej gennem væv og brusk og hvad-ved-jeg, ned gennem kroppens leje og ud i det uendelige. Senere vil jeg lave ham en kop kamillete og duppe hans øje. Så blev det osse i år jul.
    SvarSlet

Og glædelig jul



Så lige det her på Facebook:


Fra min ansigtssamling



fredag den 21. december 2012

Jorden gik ikke under. Det fejres med en reklame for næste års skriveklubber på Hovedbiblioteket.

Fiktionsklubben - Ny sæson for Hovedbibliotekets skriveklubber

18 december 2012 af Lea Fløe Christensen
Vil du gerne vil blive bedre til at mestre ordene, sproget, historierne, og møde andre med samme skrivekløe?

(Illustration: Sara Houmann Mortensen)

De sidste par år har biblioteket haft stor succes med voksenskriveklubben FIKTIONSKLUBBEN. Så FIKTIONSKLUBBEN har fået vokseværk og er blevet til fire klubber. Samtidig lader den de mest øvede flyve fra reden og fokuserer på alle jer, der kan mærke skrivekløen men ikke just har en næsten-færdigskrevet roman klar i skrivebordsskuffen. Alle, der gerne vil blive bedre til at mestre ordene, sproget, historierne, og møde andre med samme kløe. Underviserne er yngre, undervisningserfarne litteraturformidlere og forfattere.
I forårssæsonen er FIKTIONSKLUBBEN fire hold:
Fiktionsklubben Ung (17-22 år)Har du lyst til at skrive historier eller digte, er du vild med ord og alt det, ordene kan? I Fiktionsklubben Ung mødes unge skriveglade og får masser af overraskende inspiration og seriøs undervisning. Underviser Adda Djørup.
Hver tirsdag, 8 tirsdage kl. 16.30-18.30, marts-maj. 320 kr.
Fiktionsklubben Start
Hvad er det for noget, det med at skrive fiktion? I Fiktionsklubben Start mødes vi om skriveglæden: hvordan får jeg taget hul på at skrive skønlitterært? Hvad virker og hvorfor virker det? Vi skal øve og øve og læse og skrive. Underviser Line Kveiborg.
Hver anden onsdag 16.30-18.30, 8 onsdage, februar-juni. 500 kr.
Fiktionsklubben Prosa
Er du så småt i gang og vil gerne skubbes kærligt og kompetent videre ud i prosaskrivningens verden? I Fiktionsklubben Prosa gennemgår vi tekster, laver øvelser, lærer om plot, teknik mm. - øvelser og længere tekstskriveforløb. Underviser Lars-Bo Nørgaard.
Hver anden mandag 16.30-18.30, 8 mandage, februar-juni. 500 kr.
Fiktionsklubben Bib
Kan en 1950ertekst om rumfart blive nærværende poesi? Hvordan er Hemmingway uden dialog og hvad kan vi lære af Bo Bedre? Vi går på jagt i bibliotekets hjørner og kældre, danser med ordene og lader nye tekster opstå i en blanding af avantgarde og Jørgen Clevin. Kurset er en uhøjtidelig ordlegestue for alle, der har lyst til at lade sig inspirere ved eksperimenter med bøger, ord, historier. Underviser Lea Fløe Christensen.
Ca. hver mandag, 6 mandage marts-maj. 350 kr.
Tilmelding:
Der er tilmelding efter først-til-mølle princippet fra 4. januar.
Tilmelding til Fiktionsklubben Ung på mafisc@kff.kk.dk
Tilmelding til Fiktionsklubben Start, Prosa og Bib på lea.floe.christensen@kff.kk.dk

Ser frem til kl. 22:18:13. Er desværre på arbejde indtil kl. 23, så kan ikke rapportere live, beklager. Vi ses på den anden side. Kys herfra.

onsdag den 19. december 2012

Kære venner. Peder Frederik og Sine i Wien.




















Åh, I kære to. De kølige, søvnige, grå morgener. Det var herligt. Jeg savner det allerede, savner jer og Wien og bjergbestigning og Martin og Glühwein og de to inde ved siden af og Wurst og Aïda og det hele. Og totalt overload af Brueghel og Rubens og Grüss Gott, siger jeg bare. Vi ses.

Fra livet på Facebook


Det ligner da vist din bil...
Synes godt om ·  · 
  • Thurit SørensenLars Thur og Marta Martah synes godt om dette.
  • Lars Bo Nørgaard aldrig har jeg da kendt magen til hysteri, at der både skulle babubil og polis og præsten kom og tv2news bare fordi man tager en tur på landet og lige beslutter sig for at kigge indefor hos lokalbefolkningen. men jeg fik ret: det endte ikke med stjerne for en aften og voice og hvad det alt sammen hedder, dans med en kendt, spis ordentligt med justitisministeren. akkenej.
  • Erik Kock Det er typisk for de nordkøbenhavnere der er i praktik uden for deres egen by og oplever den ægte virkelighed; så kommer det store udtræk. Jeg forstår godt din ærgrelse. At være miskendt af medierne i sin samtid og kørt ud på et sidespor som her - det er noget af det værste; kender det kun alt for godt.
  • Knud Steffen Nielsen hva er der med billedet her. Har man ikke lissom set et hus, en bil, en rask ung mand, der ka det der med pedaler, før. Er det så den bette postkasse, hva ka den? Er huset malet med ulovlig maling?
  • Erik Kock Anmeldelsen om parkeringen kom fra ejeren af græsrabatten, som påstod at græsset var nysået. Så kender vi José igen. Meget kan han ikke lære, men brokke sig, dét kan han.
  • Knud Steffen Nielsen José. Den gamle bandit. (sagt med godmodig tone, som når man taler til børn: "din lille bandit", mens man godmodigt river det lige så stille i øret)...ja, nu er han jo kommet til penge og højt på strå, og som han da i den grad har fortjent det. Tidligt op om morgenen og sent i seng om aftenen bare for at ku hjælpe andre. Tit gik vi sammen ud og hjalp, hvor vi ku. Sommetider gik han så hjem næsten inden vi var kommet af sted, men så klared' jeg det da bare selv.
  • Lars Bo Nørgaard José, ja. Akkeja, faktisk. Vidste I at José er et navn han har fået hos numerolog? Først hed han Jan, så Bertil, derefter en længere periode hvor han hed Hjalmar (dengang han forsøgte at komme i Folketinget via en kampagne mod invasive arter (mest af alle invaders hadede han bjørnekloen) - han anede en venstresnoet konspiration som havde til hensigt at gro DK totalt til i alverdens ukrudt for på den måde at skrue alting tilbage til stenalderen = marxismen. det gik faktisk overraskende godt - jeg mener at han rent faktisk fik to-tre stemmer - og han er jo ikke gift og barnløs er han osse). Nå, men nu hedder han altså José, og hvad man så lige skal lægge i det, det ved jeg sguitte - måske det gir point i zumbaklubben, hvad ved jeg. Men pønser på noget, det gør han, vær vis på det.
  • Knud Steffen Nielsen Det lured' mig. Der var rigtignok noget, der ikke stemte. Den José, jeg kender, har jeg kendt siden han blev født, og jeg bar over ham dåben sammen med ven Svenne. Hvad er barnets navn? spurgte domprovsten. Og vi svred' som med en stemme: José og så en længere smørre. Mørkhåret, spanske trækninger i kroppen, let til tårer, let til sabel, let til bens. Og ham her fornemmer jeg som lyshåret, stabil i chasisset, slæbende gang. Nej jeg vidste det. Det er ikke min gamle José. Det er ikke første gang jeg er taget ved næsen; det må anden gang. Første gang var en svejtser, der ville sælge mig et kukur, men det var tydeligt, at det ikke var uret der kukkede, men svejtseren selv, og da havde jeg betalt uret helt ud. Pis. Pis. Og dobbeltpis.
  • Lars Bo Nørgaard Åh ja, José, den gamle bandit, som man siger det til en fedladen og cigarosende gullaschbarontype - jeg ved godt hvad der ligger nede under den vindmøllepark - måske du lige skulle udskrive en bette check til mig og så ikke et ord mere om den sag. Så lille behøver den heller ikke være den check.
    for 2 minutter siden · Synes godt om



    • Knud Steffen Nielsen Skriv lige hvad jeg skal gøre med svejtseren. Han ku sagtens lave andre ulykker. Fx sælge mig en brandbil og så opdager jeg først bagefter, at det var jodlefar, der sagde babu. Det ka koste liv, siger jeg.
    • Viggo Madsen Ja, det klassiske spørgsmål: Ville De købe en brugt brandbil af denne mand??
    • Lars Bo Nørgaard Viggo - jeg er glad for at melder dig på banen (bananen, var jeg lige ved at skrive, men lad os nu forholde os sagligt og alvorligt til tingene her, lad os anlægge statsmandsminer, som er det som klæder os bedst. kom forresten lige i tanke om en barndomsanekdote, da jeg skrev 'saglig': sommetider kunne andre børn finde på at sige til mig, at min far var sagfører, og jeg blev rasende og ked, for hjemme hos os hed det advokat, og troede at 'sagfører' var 'savfører' udtalt på jysk, og så var det jo dril, jeg blev udsat for). Nå, hvor kom vi fra? Nåjo: Viggo - kan du ikke lige klare Knuds problemer? - jeg er træt af hans evindelige klynk her på væggen, og jeg ved at du ved alt om gamle brandbiler og kukure. Desuden skal jeg i dag til møde i Danske Bank, fordi de har en hel del kaffe til overs, som de gerne vil have drukket.