søndag den 18. november 2012

ok, travle dage, alt for kompakte, i går på arbejdet var jeg så træt, så ugidelig, og det er næsten det værste, normalt er jeg virkelig glad for at være på arbejde, det er et godt lille åndehul i min ellers så fragmenterede tilværelse, syv-otte timer hvor jeg skal være det samme sted, forholde mig til ganske konkrete ting, der skal laves mad til beboerne, de skal tages op fra middagsluren, have tøj på, hjælpes med dagligdagen, der skal laves kaffe, serveres kaffe, ryddes af igen, beboerne skal hjælpes i seng, jeg er arbejder på et center for erhvervet hjerneskade, jeg kan ikke gå i detaljer med det, jeg har tavshedspligt, at være forpligtet til at være tavs om en stor del af min tilværelse, noget jeg kender i mindste detalje, er helt fortrolig med, føler at jeg gør godt, er glad for at gøre, noget som i den grad giver mening for mig, at hjælpe andre, men sådan er det, der er ikke noget at gøre, men det kribler i fingrene, jeg har stor trang til at skrive om det, det forekommer mig at være en vigtig historie, et aspekt af virkeligheden som henligger i skygger for de fleste, er mystificerende, skræmmende endda, når jeg siger at jeg bl.a. arbejder med personlig hygiejne, så oplever jeg tit folks blik blive fjerne, flimrende, det kunne de aldrig gøre, men hvordan kan man vide noget om noget, man aldrig har prøvet at gøre, det er jo faktisk meget konkret, meget overkommeligt, jo, de første 14 dage er da lidt grænseoverskridende, som man siger, men derefter er det jo bare hverdag, noget man bare gør, og er glad for at gøre, at være noget for nogen, gøre noget for nogen, noget de ikke selv længere kan, det er meget tilfredsstillende, ligefrem afhængighedsskabende, når jeg er væk fra det i længere tid, kommer jeg til at savne det, men det var slet ikke det jeg ville skrive om, ikke at jeg egentlig ved hvad det var jeg ville skrive om, bare skrive, jeg trængte bare til at skrive, for jeg har været væk fra det i et stykke tid, for længe, travle dage, som jeg skrev til at begynde med, og så får jeg dårlig samvittighed, så føler jeg at begår en form for overgreb på mig selv, jeg er nødt til at skrive, ikke om noget særligt, bare skrive, det er et behov, en afhængighed, jeg ved ikke hvorfor det er sådan, det tror jeg faktisk ikke der så meget mening med at tænke for meget over, det giver hovedpine, lange gåture kan være gode, hvis jeg er kommet ud i håbløse spekulationer, jeg mangler nye ruter, har boet her i over otte år nu, kender områderne så alt for godt, de ligesom forsvinder for øjnene af mig, bygningerne er så velkendte, trafikkens rytmer, dyrenes lyde og lugte inde fra zoologisk have som engang var så interessante, så eksotiske, er gamle travere nu, og stort set alle blade er faldet af træerne, ligesom sidste år ved denne tid, og året før det, det er faktisk forholdsvis lunt i dag, hvordan mon det er i morgen, skal jeg have handsker og den slags med, når jeg skal til vestjylland, og på torsdag videre til wien, det er nok bedst, for en sikkerheds skyld, det er ikke rart at gå rundt og fryse, jeg glæder mig til at komme lidt ud af byen, ja, det var så det, jeg har egentlig ikke tid til at sidde her og skrive, jeg skal have pakket en masse ting, bøger og tøj og alle den slags ting man ikke kan undvære, medicin og tandbørste og hvad ellers, oplader til telefonen og til kameraet, det mere og mere uundværlige kamera, tænk hvis jeg ser noget helt vidunderligt, og jeg så ikke har mit kamera, hvis det er løbet tør for batteri, det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, jeg må komme i gang, så jeg ikke kommer af sted uden et eller andet uundværligt, jeg ved ikke om jeg får tid til at opdatere bloggen de næste ti dage, vi får se, men I må alle sammen have det godt i mellemtiden, jeg må snart få styr på min kommatering den er som vinden blæser, det er mit indtryk, jeg tror jeg elsker min blog, jeg savner den allerede, vi ses snart igen min egen lille elskede skat, pas godt på dig selv, du er i mine tanker, også når jeg sover eller sidder i et tog på vej hvor ved jeg hen igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar