onsdag den 31. oktober 2012

Vi vågnede langt ud på eftermiddagen i et soveværelse, jeg aldrig før har været i. Lyset flød ind gennem vinduet og jeg kunne høre kirkeklokker, billarm og legende børn; det sædvanlige. Det føltes som begyndelsen på et nyt, et andet liv. Hvad det så vil sige. Det meste her i livet er uvist. Jeg overvejer at bestille en pizza, måske med ansjoser. Senere sad vi og drak kaffe og spiste bananmadder, og snakkede om alt og ingenting, timerne flød, forliste parforhold, at lære at benytte sig af præstationsangstens potentiale. Jeg glæder mig til næste gang vi ses, det er egentlig bare det jeg vil sige. Jeg har på én gang lyst og ikke lyst til at høre musik. Mit hjerte galoperer. Tøjdyret ved siden af mig på skrivebordet ligger på tiende døgn og glor op i loftet. Jeg skammer mig en smule over at skrive, at jeg lige har siddet og betragtet min refleksion i vinduet i flere minutter, hvem er det som betragter mig derude fra mørket. Så skamfuldt er det heller ikke. At skamme sig, hvor dumt. Og jeg savner mit lange skæg, som jeg ved en fejl barberede af i tirsdags, det skulle egentlig bare trimmes, men i distraktion indstillede jeg trimmeren forkert, og nåede at lave en lang, nøgen bane henover min højre kind. Så måtte resten af skægget også falde. Om nogle måneder udgiver Troels og jeg 150 mapper, hvoraf én vil indeholde alt det skæg jeg groede mens vi var i Indien. Mapperne vil desuden indeholde 6 tegninger, 6 tekster og en cd med en lydoptagelse af en gåtur langs Ganges. Når jeg lytter til den, kan jeg ikke tro at det virkelige er sandt, at vi rent faktisk gik dér, at det var sådan det lød. På et tidspunkt kan man høre, at jeg går og rasler nervøst med en tændstikæske. Og hold da helt kæft, hvor var der mange hunde, det er det mest iørefaldende ved optagelsen; al den gøen, det er ellers slettet fra min hukommelse. Jeg husker lyden fra ligbålene, sadhuernes messen, gadesælgernes insisterende råberi; bådeture, hash, LSD, magic mushrooms, barberinger, massage, hvad som helst, en guidet tur til kremeringsgrunden, burning is learning, cremation is education; no thanks, no thanks og atter no thanks, vi havde ikke brug for noget af alt det. Nu er jeg virkelig sulten. Nu rejser jeg mig snart op. Det bliver den med ansjoser.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar