fredag den 12. oktober 2012


Om fugle har jeg hørt at de er dinosaurusser. Og hvem har lige set en t. rex her for nylig vandre rundt i Jyllands dejlige plantager? Nej, så tror jeg nok lige det ville være i TV2 News døgnet rundt med de mest fantastiske billeder fra deres helikopter og mennesker som blev spist som guldkarameller. Guld findes heller ikke. Eller jo: det gør det. Men det er noget dumt noget. Min egen gode oberst siger at man ikke skal tror på alt man ser og hører og læser, især læser. Fx har jeg selv med egne blå øjne (og på sessionen sagde de faktisk at med de øjne, kunne jeg let blive jagerpilot, men jeg var pacifist dengang. Om jeg fortryder nu? Det kan jeg ikke bruge til noget) set en hund som forvandlede sig til en kalv og en rotte som forvandlede sig til en svane. Og verdens mindste puddel. Så kunne man ligesågodt påstå at alle verdens politikere er øgler fra en anden planet, som er ude på at overtage al magt på jorden, fordi deres egen er gået i stykker. Jeg har en grandfætter som er mormon og har flere koner end folkeregisteret ved noget om. Han hedder Ældeste Emig og har langt skæg. Det gør ham jo ikke ligefrem til Julemanden, vel? Fy for øv hvor er jeg træt af voksenbørn som ikke vil se virkeligheden i øjnene, og at den ikke altid er det man tror den er. Somme tider må man bare tro om igen. Så er man voksen. 
- Jens Ole Krantz, Knægt af 1. grad.  
PS: Poltikere er øgler fra en anden planet. Ond planet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar