søndag den 28. oktober 2012

Og nu jeg alligevel er i gang med at reklamere for egne aktiviteter, så også denne:


kbh skriver - skriveværksted på Café Din Nye Ven med forfatter Lars Bo Nørgaard.

Mandag, 5. November 2012 - 16:00 - 19:00 
0 kr.
Medbring tekster, skriv derudaf, drik skriverabatkaffe og få vejledning.

Skriveværksted med forfatter, kunstner og skriveunderviser Lars Bo Nørgaard. Medbring tekster, skriv derudaf, drik skriverabatkaffe og få vejledning.
5.-10. november sætter caféen Din Nye Ven i samarbejde med Hovedbiblioteket fokus på skrivning. Kom og hør forfatteroplæg, få inspiration og deltag i skriveværksted med masser af vejledning, sparring, hygge, fælles skrivemaskine-ordkunstværk og skriverabatter i baren. Både på Hovedbiblioteket og på Din Nye Ven står der skrivemaskiner til det fælles ORDVÆRK hele ugen. Med kunstner Mette Moeslund Brobergs hjælp omdannes ordene til et værk på Din Nye Vens vægge. Der er fernisering på ORDVÆRKET lørdag 10. november kl. 17-18.30 på Din Nye Ven, alle er velkomne!
Tirsdag d. 6. og onsdag d. 7. kl. 16-19 er der ligeledes skriveværksted, Tirsdag med forfatteroplæg med Ursula Andkjær Olsen kl. 16.00 - ca. 16.45 og onsdag skrivevejledning med litteraturformidler Lea Fløe Christensen. 
Arrangementet foregår på Café Din Nye Ven, Sankt Peders Stræde 34.
(foto af Lars Bo fra jensolekrantz.blogspot.com)
Dette arrangement blev oprettet 26. oktober 2012 af Lea Fløe Christensen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar