torsdag den 18. oktober 2012




vanskeligt at forestille sig       at det alt sammen fortsætter           også i dette øjeblik hvor jeg sidder midt om natten på Solvej Frederiksberg og skriver at cyklerne klirrer    ned mod ghatsene   bålene brænder            flammerne    fortærer i dette øjeblik   endnu en menneskekrop     som bøgerne i stakke og på reoler omkring mig     sanset gennem øjenkrogen

for mit indre øre    alle disse tekster   som netop nu for mig  kun eksisterer     uklart      som bygninger set gennem tåge    eller som        bygninger bag en bjergryg     eksisterer i sig selv  
     først når mine hænder tager     bogen ned og åbner den   går ind i huset   giver det mening   læser min bevidsthed mening ind i disse atomare forbindelser      men      der er så mange bevidstheder   og hvem er jeg     når jeg sover   og myggene sværmer

omkring mig dufter mit søde blod       



    vi stod med kortet i hånden           og den gade vi stod på fandtes ikke         så lugter man sig frem    bålene igen og igen    jeg har sagt det mange gange    jeg har forliget mig med døden     at jeg skal miste      som om det var sandt    jeg er træt af at dem jeg elsker skal dø   at de dør

1 kommentar:

  1. (For det handler om at holde dampen oppe. Sagde hun. Må ha været til et barn. Og var hun lokomotivfører).

    Han førte et sundt liv med kolde bad. Det er løgn.
    Jeg slog hul på isen for at fiske.
    Imellem linjerne kan man læse at kun en gang i sit liv havde
    han fanget noget større end agnen. Krogen sad fast
    i frakken.
    Selv det nagelfaste hældede så meget, at ingen troede på det.
    Det jeg gjorde skal ikke stå på linjerne.( i stedet for at snakke om mellem linjerne er det korrektere at tale om hvordan man med sit kameraøje indstiller distance/zoom + -/totalitet/ halvtotal/ nu kom jeg lige at tænke på de gamle stalddøre, hvis to halvdele åbnes seperat// indskud burde flyttes//forkert indzooming her)
    Tegn en stor fisk.
    Tegn en kranvogn, der kører det hele væk.
    Jeg tror jeg vil tegne et vinterlandskab a la breughel.
    Jeg vil se bort fra skalering og at værelset henligger som det hedder i halvmørke. (//regi, dvs en bevægelse væk fra linjen og linjens illuderen)
    Nu går jeg ind i huset.
    Det Sixtinske Kapel tager timer at tegne.

    SvarSlet