lørdag den 6. oktober 2012

Brev fra Jens Ole som jeg har i pleje. Fra dengang han ikke skrev så dygtigt, som han gør nu.

Allerkæreste Julemand. Jeg er en dreng som er ved at blive en mand. Men jeg gider det ikke. De siger hele tiden at jeg skal, at jeg skal, nu skal jeg høre efter og skrive mit navn med rolige bogstaver og vende rigtigt. Og er det ikke ligmeget n´år vi har coputere nu til das. Jeg hedder og Jens Ole og er i pratiksophol hos Emignoergaard som er altingkunstere og for det meste så flinke som dagen er. Jeg gør det hele de siger. Kære julemand. Jeg skriver til dig, fordi med det jeg har hørt om dig. Om at du ved om børn er artige eller ikke er.  så må du kende mig bedre. For troels og BarsBo  de kenner mig kun som de ser mig. Og det er ikke dt hele. Da jeg boede gos min onkel kaj Eikr og hans god ven Knud steffnen var altting letter, for de hade ovse bar tid til en spil blod eller en pludselig en is uden at man skulle have renste alle tanksne for mudjer og der er faktisk ovse blod på dem selom det siger TOrles og Lars bo at det er det ikke men bare noget fra ealle de bær de køre over når de laver øvles ude i markenr og skvoene. Det ERblod. Og måske fra mensker. Men julemand det er alsså ikke min skyld kun dem. Du må ikek sige det til nogen det jeg sigr nu, for så er det ballade o g   digradiring. Og der kan gå ennu længe tid før jge får lov og blive ledr for min egne kamppatrulje eller få adgang til alle indianerpigerne som TRoles og Lars BO hele tiden snakker om er det jeg kan glæde mig mest til. Hvad det så er . men jeg vil gerne. De sier at jeg skal vær klar, men jeg er klar og føler mig faktsik som en mand på mine egn måde hvis det er det. Hvad er en mand. Det ska de ikke bestemme . kære julmand der ermere jeg vil sige men nu blæser trompeten og jeg skal ud på  mars i ti timer.

1 kommentar:

  1. Ja, min gode og store dreng. Du er sandelig kommet dig siden sidste år, hvor du lavede en masse skøj, skorstensskøg. Nu har julemanden glemt det. Og du er begyndt at bogstavere som en hel bagermester. Så flot, så kringleflot. Næsten. Eller det kan du da vist gøre bedre. Den kære oberst, som jeg har skænket de herligste julegaver igennem årene, er en mand, vi begge kan se op til. Han dyrker nemlig ikke den ydre skønhed, men den indre. Den der varer ved. Husker du historien om det lille vortesvin og modelpigen. Hun levede for skønheden og ikke andet. Mens Vortesvinet gik den hele dag og gryntede og spedte glæde, selvom den lugtede så fælt. Og da hun var kommet i ulykken. Hun lå under tre sammenfiltrede mejeritankbiler, der var stødt sammen. Ja, hvem kom og trak hende ud med et langt redningsbælte fastsat i det gruelige tandsæt. Det gjorde den gode Vortegris. Og først ville hun ikke hjælpes, fordi det lugtede så slemt. Men fordi hun besvimede af blodmangel og kraftige smerter, fik sødegrisen hevet det meste af modellen ud, og hun fik en frisk start på livet.A new beginning. Og da var det jeg glædestrålende kunne give hende den lille blåmalede vogn med hjul, nu da hun havde mistet begge ben. Så hun var naturligvis den første jeg kravlede ned gennem skorstenen til og kunne overrække hende den fine vogn med hjul. Og Vortegrisens indre skønhed var dens styrke. Akkurat som med obersten. Bagefter var det så jeg ville have givet dig den smarteste fladskærm og en astronautraket, hvis ikke du pludselig havde lavet alt det røg og bordbomber i skorstenen, da jeg var på vej ned til dig og din onkel Kaj. Nå jeg må over at arbejde i mit værksted. Jeg har en overraskelse til dig til jul og en falckkasse og et nyt iltapparat.
    kærlig hilsen julemanden

    SvarSlet