mandag den 8. oktober 2012

Skitse.


Føler mig konstant som   ja som hvad   som måske som mine piller   de små kapsler i tasken     de små gryn af      venlaflaxin     som rasler mod ganen    ned gennem svælget   altid den kvalme    mavens afvisning     vil ikke indtage   som om kroppen min hjerne ikke vil være ved sin lidelse  at det er noget som bliver den påtvunget   den  venlaflaxin hver dag efter tandbørstningen   måske sådan   det er sådan   jeg føler mig    som kapslerne på deres rejse ned    gennem svælget    uønskede og alligevel bliver de  jeg   vi optaget      det er nødvendigt    vi er uafviselige   vi har lommerne fulde af guld  vi så solen stå op over Indien og vi dykkede ned i mørket  de små bål    brændende i Delhi  lige før solen stod op og vi overlevede og vi ventede og vi ventede i den lufthavn nedkølede tomrum mellem derhjemme og hvad ved vi og ingen alkohol i miles omkreds og himlen gul     gusten forbrændt     fossile tågebanker    umulige for lungerne     vi ventede     mens hæren kaprede vores fly   og fløj til Kashmir    i vores fly   med bugen fuld af våben nu    vi sad tilbage og småfrøs   og vidste ikke hvad   senere kom vi  frem   man kommer altid   videre     

Ingen kommentarer:

Send en kommentar