onsdag den 26. september 2012

Anbefaling. Mine gode tidl. elevers afgangsantologi:


FGK – Afgang 12


fra forordet.:

Afgang 12 er en antologi i seks dele, der præsenterer afgangsholdet 2012 fra Esbjerg Kulturskoles FGK, dvs. de seks elever, som dimitterer fra skolen d. 8. juni 2012. Esbjerg FGK havde skolestart i januar 2009, og dette hold er det første, der har afsluttet kursets treårige forløb.

De seks forfattere i Afgang 12 er fra Virum, Ribe, Andst ved Kolding og Esbjerg og startede alle i 2009 som 15-16-17-årige med undervisning to gange ugentligt. Afgang 12 er en bog med tekster fra seks unge forfattere. De skriver alle ganske realistisk om verden og Danmark, men billedet er alligevel mangeartet.

Camille Boelt Hindsgaul skriver f.eks. om et job i Bilkas Quickfood. Søren Østerlund Christensen skriver f.eks. om en tur ud til diget med vennerne. Caroline Bruun skriver bl.a. om anspændte søskenderelationer. Rebecca Rosenbæk Due skriver bl.a. om desperat ensomhed foran rytterstatuen af Christian IX. Lea Grosen Jørgensen skriver bl.a. om sms’er, gymnasiefest og forelskelse. Camilla Luna Fredslund skriver bl.a. om at trække sig tilbage til en finsk sø eller et telt i skoven.

Det ville være misvisende at udpege en fælles tendens i bogen. Hvad der dog alligevel skinner igennem tekst for tekst er et stort engagement i, hvordan vi som grupper og enkeltpersoner forholder os til hinanden. Som koordinator for Esbjerg FGK i de tre år, hvor de seks elever fuldførte kurset, vil jeg blot slutte med at sige, at det ikke alene har været en litterær oplevelse at følge dem, men at de også har skabt en fin venskabelig atmosfære, som nu er en væsentlig del af FGK.

God fornøjelse med Afgang 12.

Jeppe Brixvold, koordinator for Esbjerg FGK 2008-11.


Afgang 12
– FGK Esbjerg 2012

Caroline Bruun
Søren Østerlund Christensen
Rebecca Rosenbæk Due
Camilla Luna Fredslund
Camille Boelt Hindsgaul
Lea Grosen Jørgensen

redaktion: Jeppe Brixvold

(c) FGK Esbjerg og forfatterne
Edition After Hand
2012

form : Mathias Kokholm
tryk : Specialtrykkeriet Viborg
isbn : 978-87-90826-21-5
1. udg. 1. oplag

koordinator for FGK : Bjørn Themsen
Esbjerg Kulturskole
www.kulturskolen.dk

(indlæg sakset fra http://afterhand.blogspot.dk/)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar