tirsdag den 25. september 2012

Kragelund. Holder ham snart ikke ud mere. Nu har han osse været på Knud, kære Knud Steffens blog og snakket ævl. Lavere end nogensinde før. Følgende til skræk og advarsel (ikke billederne - de er gode nok):


Jeg husker da jeg i folkeskolen skulle have faget Håndgerning, og ordentligt glædede mig til det. Ofte havde jeg siddet med ikke bare den ene eller anden hånd, men dem begge to, i skødet og filosoferet over hvad sådan et par dog ikke kunne bruges til af herligheder. Meget havde jeg allerede prøvet af, men nu skulle jeg have kyndig vejledning i alle de andre muligheder, de havde. Skuffet blev jeg (som jeg fornemmer du også blev, Knud), da jeg time efter time blev råbt ad og fik spandevis af koldt vand hældt ud over min skravlede krop, og eftersidninger og øreryk. Og alt jeg ville var at komme til bunds i håndens potentiale, og sommetider var jeg så ivrig og ferm, at jeg spontant rejste mig op foran hele klassen, og gjorde de meste forunderlige håndens kunster. Altsammen for mine kammeraters skyld. Tg- (husker nogen overhovedet den såkaldte Ørstedskala mere? og hvad var der galt med den?) fik jeg. Og jeg som gjorde mere med hænderne, end man kan forvente af en purk i den alder. Og har jeg fået traumer? Yes, selvfølgelig: Ofte tager jeg mig selv i at gå rundt med hænderne i lommerne, jeg, en nu voksen mand, som både har kørekort og kan førstehjælp (er hjernekirurg af uddannelse senest); både mund-til-mund, hjertemassage og natostilling. En voksen mand som også har læst alle denne verdens viseste skrifter og leksika, og godt ved, at man ikke skal skamme sig, at hånden er din ven, og ikke skal hænge slap og ubrugt hen, for ellers visner den og falder af. Lad os håbe, at folkeskolen er kommet på bedre tanker siden dengang, så hænderne ordentlig kan komme i sving for menneskeheden og dens fremtid. Ak ja.

(og jeg ved godt, hvad I tror, når I læser det her, men sådan var det ikke - I blev snydt af mine sprogtricks)

- Deres og ærbødigst osv.
Dr. Kragelund, hjernekirurg og  legionær og m.m.



JEG (Lars Bo) VEDHÆFTER LIGE ET BILLEDE AF KRAGELUNDS SENESTE BOLIG, FOR LISSOM AT GIVE LIDT IDÉ OM HVAD VI HAR MED AT GØRE (håndgerningskunster siger han, jowjow):


















Nå, nu ligger han og skriger inde på sit værelse (han bor hos mig nu. jeg er blevet hans værge og sidste chance). Skal tørres om munden, have fjernet et hår fra håndryggen, har en grim tanke, hvad ved jeg. På med kittel og gummihandsker. Det er mit job. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar