torsdag den 6. september 2012

Fortsættelse af Dr. Kragelunds Levned og Meeninger.

Nuvel. Friske øjne på sagen. I går var en tung omgang. Jeg ser at jeg har skrevet, at jeg hver dag køber to flasker dårlig whisky. Det kan ingen vel drikke. Ikke jeg i hvert fald. Hvor kommer disse ting fra? Disse overdrivelser, disse løgnagtige digressioner. Skriften gav jeg i går skylden, men det er ikke rimeligt af mig på den måde at smide ansvaret fra mig. Som om skriften i sig selv havde en vilje. Jovist, jeg drikker et glas cognac eller to, mens jeg skriver; blot for at fokusere mit følsomme sind! Men jeg ser at det ikke har den ønskede effekt. Tværtimod. Jeg slingrer som en. Ligemeget. Ikke tænke for længe over det. Man kan altid vende tilbage og gøre rettelser og tilføjelser. Det er vigtigt at holde skriften kørende, ellers taber man hurtigt tråden og kommer ingen vegne. Det samme når man står midt i en vanskelig hjerneoperation; ingen tøven, ingen rygepauser, man har assistenter til at tørre sveden af éns pande; ellers står man hurtigt med et lig under skalpellen. Og det kan jo hænde. Ingen er perfekt. Nævn mig en kirurg som ikke er kommet til at lægge et galt snit i ny og næ, eller en poet som ikke har skrevet én eneste dårlig linje. Nu kom jeg til at tage en tår kaffe. Som en syg svane! Der var den! Slingrer som en syg svane!  

Flot, Kragelund, rigtig flot. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar