fredag den 28. september 2012

"Du har ligget der for længe. Hundene kender dig for godt nu. Rejs dig op." - Jens Peter Kaj Jensen


Har d.d. modtaget et brev fra en bekendt, lad os kalde ham Alvin. Overvejer om jeg orker at svare ham.


Uddrag

... Tænk hvis man kunne skabe køer, som producerer kaffe. Det kan ikke være så svært. I fremtiden bliver alt muligt. Genmodificering er ilde set nu. Sådan vil det ikke være i fremtiden. Det er ligesom med magi – det man tidligere kaldte magi – mennesket har altid været bange for det ukendte, for det nye. Mennesket er dybest set konservativt. Og forståeligt nok: I udgangspunktet er sandsynligheden for overlevelse størst, hvis man tager afstand fra noget hidtil ukendt; hvis man aldrig har mødt en løve før, er der to muligheder: 1. Man tænker at den nok er fredelig nok, og så bliver man ædt. Eller 2. man går instinktivt ud fra at den er farlig, så man flygter eller dræber den. Men i historien har der altid været nogle få, som har haft viljen til at trodse instinktet, som har været lige den ene procent mere modige og intellektuelt stærkere end gennemsnittet. Det er dem som skaber fremskridtet … Hvis de overlever … Og her tænker jeg ikke så meget på eksemplet med løven. Det er for banalt. Men mange af disse enegængere er jo blevet brændt på bålet, eller på anden måde bragt til stilhed. Eller de skader sig selv … Der er ofte tale om meget radikale mennesker, som kun har det ene i hovedet; at finde frem til sandheden. Newton fx, han var jo ved at miste synet, da han undersøgte lyset; han både kiggede direkte på Solen i alt for lang tid, så han efterfølgende måtte lukke sig inde i et helt mørklagt rum, fordi hans nethinder var blevet forbrændte. Han stak også genstande ind under sit øjenæble, for at påvirke synsoplevelsen. Og han så sære former; cirkler, sorte prikker og streger … Han kunne have ødelagt det hele, inden han overhovedet begyndte … Disse mennesker virker som store egoer, helt opslugte af sig selv og deres overbevisninger, men jeg har tænkt over om man ikke i et større perspektiv kan sige, at disse mennesker faktisk er hvad man kunne kalde altruistiske? Tænk på deres offervilje … for menneskehedens fremskridt, menneskets forbedrede vilkår ... 

Et brød




















Faktisk et indisk brød.
Og det blev spist.
Med peanutbutter på.
Og det var det brød og den peanutbutter.
Spist.

torsdag den 27. september 2012

onsdag den 26. september 2012

Klip fra naboblog (http://knudsteffen.blogspot.dk/)


TIRSDAG DEN 25. SEPTEMBER 2012


Af bekendts brev, her slutningen

(brev modtaget af forskerven, og jeg citerer lige slutningen, kald det hvad du vil, simpelt:
...........Mit næste projekt vil være at afdække pyramidernes gåde. Ved tankens kraft, for jeg gider ikke ta' derned. Desuden kan de autentiske lokationer vildlede en forsker, fordi der er gået så lang tid. Tid er forskningens fjende nummer 2. Efter ussel mammon!
(Leo Bech)
Jeg lader det stå her i egen ret.


Og da ligeledes med kommentaren fra 3.mand, den lader vi osse stå i egen ret, (bevar mig vel):
"Pyramiderne findes ikke. Har været der. De var der ikke".
(men det var et forsøg -empirisk- og derfor troværdigt, men ja, men) kommentatoren er redaktionen velkendt. Vokset op på landet. Skole hveranden dag, når der ikke sku tages kartofler op, eller broderen sku bruge træskoene selv. 

Anbefaling. Mine gode tidl. elevers afgangsantologi:


FGK – Afgang 12


fra forordet.:

Afgang 12 er en antologi i seks dele, der præsenterer afgangsholdet 2012 fra Esbjerg Kulturskoles FGK, dvs. de seks elever, som dimitterer fra skolen d. 8. juni 2012. Esbjerg FGK havde skolestart i januar 2009, og dette hold er det første, der har afsluttet kursets treårige forløb.

De seks forfattere i Afgang 12 er fra Virum, Ribe, Andst ved Kolding og Esbjerg og startede alle i 2009 som 15-16-17-årige med undervisning to gange ugentligt. Afgang 12 er en bog med tekster fra seks unge forfattere. De skriver alle ganske realistisk om verden og Danmark, men billedet er alligevel mangeartet.

Camille Boelt Hindsgaul skriver f.eks. om et job i Bilkas Quickfood. Søren Østerlund Christensen skriver f.eks. om en tur ud til diget med vennerne. Caroline Bruun skriver bl.a. om anspændte søskenderelationer. Rebecca Rosenbæk Due skriver bl.a. om desperat ensomhed foran rytterstatuen af Christian IX. Lea Grosen Jørgensen skriver bl.a. om sms’er, gymnasiefest og forelskelse. Camilla Luna Fredslund skriver bl.a. om at trække sig tilbage til en finsk sø eller et telt i skoven.

Det ville være misvisende at udpege en fælles tendens i bogen. Hvad der dog alligevel skinner igennem tekst for tekst er et stort engagement i, hvordan vi som grupper og enkeltpersoner forholder os til hinanden. Som koordinator for Esbjerg FGK i de tre år, hvor de seks elever fuldførte kurset, vil jeg blot slutte med at sige, at det ikke alene har været en litterær oplevelse at følge dem, men at de også har skabt en fin venskabelig atmosfære, som nu er en væsentlig del af FGK.

God fornøjelse med Afgang 12.

Jeppe Brixvold, koordinator for Esbjerg FGK 2008-11.


Afgang 12
– FGK Esbjerg 2012

Caroline Bruun
Søren Østerlund Christensen
Rebecca Rosenbæk Due
Camilla Luna Fredslund
Camille Boelt Hindsgaul
Lea Grosen Jørgensen

redaktion: Jeppe Brixvold

(c) FGK Esbjerg og forfatterne
Edition After Hand
2012

form : Mathias Kokholm
tryk : Specialtrykkeriet Viborg
isbn : 978-87-90826-21-5
1. udg. 1. oplag

koordinator for FGK : Bjørn Themsen
Esbjerg Kulturskole
www.kulturskolen.dk

(indlæg sakset fra http://afterhand.blogspot.dk/)

:::::: NYT --- NYT !!!! MULIGHED FOR REKLAMEPLADS PÅ MIN BERØMTE SUCCESBLOG LIGE HER :::::

Første reklame (fra min anonyme ven PFJ):

http://lubrikant.blogspot.dk/?view=classic







REKLAME PLADS LIGE HER MIDT PÅ INTERNETTET
priser starter ved kun 459,-
alt incl. og fuld diskretion
går det sløjt med besøgstallene på din hjemmeside eller blog?
FÅ REKLAMEPLADS LIGE HER MIDT PÅ INTERNETTET


tirsdag den 25. september 2012

Kragelund. Holder ham snart ikke ud mere. Nu har han osse været på Knud, kære Knud Steffens blog og snakket ævl. Lavere end nogensinde før. Følgende til skræk og advarsel (ikke billederne - de er gode nok):


Jeg husker da jeg i folkeskolen skulle have faget Håndgerning, og ordentligt glædede mig til det. Ofte havde jeg siddet med ikke bare den ene eller anden hånd, men dem begge to, i skødet og filosoferet over hvad sådan et par dog ikke kunne bruges til af herligheder. Meget havde jeg allerede prøvet af, men nu skulle jeg have kyndig vejledning i alle de andre muligheder, de havde. Skuffet blev jeg (som jeg fornemmer du også blev, Knud), da jeg time efter time blev råbt ad og fik spandevis af koldt vand hældt ud over min skravlede krop, og eftersidninger og øreryk. Og alt jeg ville var at komme til bunds i håndens potentiale, og sommetider var jeg så ivrig og ferm, at jeg spontant rejste mig op foran hele klassen, og gjorde de meste forunderlige håndens kunster. Altsammen for mine kammeraters skyld. Tg- (husker nogen overhovedet den såkaldte Ørstedskala mere? og hvad var der galt med den?) fik jeg. Og jeg som gjorde mere med hænderne, end man kan forvente af en purk i den alder. Og har jeg fået traumer? Yes, selvfølgelig: Ofte tager jeg mig selv i at gå rundt med hænderne i lommerne, jeg, en nu voksen mand, som både har kørekort og kan førstehjælp (er hjernekirurg af uddannelse senest); både mund-til-mund, hjertemassage og natostilling. En voksen mand som også har læst alle denne verdens viseste skrifter og leksika, og godt ved, at man ikke skal skamme sig, at hånden er din ven, og ikke skal hænge slap og ubrugt hen, for ellers visner den og falder af. Lad os håbe, at folkeskolen er kommet på bedre tanker siden dengang, så hænderne ordentlig kan komme i sving for menneskeheden og dens fremtid. Ak ja.

(og jeg ved godt, hvad I tror, når I læser det her, men sådan var det ikke - I blev snydt af mine sprogtricks)

- Deres og ærbødigst osv.
Dr. Kragelund, hjernekirurg og  legionær og m.m.



JEG (Lars Bo) VEDHÆFTER LIGE ET BILLEDE AF KRAGELUNDS SENESTE BOLIG, FOR LISSOM AT GIVE LIDT IDÉ OM HVAD VI HAR MED AT GØRE (håndgerningskunster siger han, jowjow):


















Nå, nu ligger han og skriger inde på sit værelse (han bor hos mig nu. jeg er blevet hans værge og sidste chance). Skal tørres om munden, have fjernet et hår fra håndryggen, har en grim tanke, hvad ved jeg. På med kittel og gummihandsker. Det er mit job. 

Eller vi kunne bo her:
























  1. skal hilse fra Jean Alonso//han tager familien med//og vil gerne overnatte efter festen/jeg har noteret ham som først i møllen, hvorved han kan få hele den spanske gruppe med//spiser frokost ved 8-tiden, hans kultur, varme retter, ingen ta-selv-bord, da han er gæst/ tre kæledyr skal ligeledes indkvarteres/i hvert sit rum/da de ellers æder hinanden/men det er konen han kalder en varan// blot dette lyn-note. På vegne af J.A.
    SvarSlet
  2. Sidst jeg så Jean, var da vi var styrtet ned over Kalahariørkenen, og jeg i min tørstpsykose åbnede hans halspulsåre, og drak lystigt. Måtte jo så efterlade ham død i ørkenen, mens jeg overlevede, og aldrig nævnte noget om hvad der skete. Glæder mig derfor usigeligt, at han kommer på besøg, og at han ovenikøbet har stiftet familie og sågar fået kæledyr. Tak, gode Knud. Hvad er det for nogle kæledyr?

Sangfuglen er forstummet (sikkert efterårstegn)


Hus i Carna, Connemara, Éire.


atlanterhavskyst


torsdag den 20. september 2012

Min gode dreng Jens Ole er ved at lære at ramme tasterne så nogenlunde:

Ja. Der var bøvl m  kommune over det sted vi boed. Og der kom Knud ind i billdt som tilsynsman eller væve.  Fo sårn kan man da bar ikk bo og slet iokke et barn, men spurte di mig? nej, det gjord de ikk. Øverst er billdet af min egn privat ingang hvor jeg selv had bestemmels ovr hvornår jeg gik ind og ud spom jeg had lyst og fik oss besøg gennme den ingang af bl.a de mange dyr i skovn som var mine ven. God gamle Krage som kom mmed bær og fotalte mig alt om sammenhængne mellme de dyr som bliv spist og dme som spis de andre. Det forstå de sig ikk på ind på kommunen. Det med balanse.   Og rispekt, for seføli spurgtee ræven først om den måtte spis den lil hare. den var klar til at gå vider i det store univers-. som er så stort så næsnt inge meneskehjerne kan forstå det. Og ihverfald ikke nogen kommunhjern. FOr de fjerned miog og satte Knud til at holde øj med Onkle og hvor mnagr bajer han drik og om han fik lavet nogte. eller det bare var divanesern hele dagne. Sådn var det nogn gang med onkle men man skal foståels for at hans hænder var skrut anderleds.   og mere tøstig end andr måske. ALt det med at   lave dom over de andr. Jeg gide ikke. OG det er ovealt. S bare bamse og Kylling spom man viser for små børn. Jeg fatte det ikke, AT man kan være sådn overfor et andt mennesk selvom det er en kylling. Skla vi lære det fra barnsben, at mna skal ræbe og skrig af andre at de er fokert. Det er komminen der har lavet Bamse og Kulling, jeg er sikker,. JEg savne Onkle han er god nok,. skl bare hvile sig lidt mer end andr.




















En morfar.
I dette tilfælde min.

Klip fra Mysterieklubben: Kort over Han Herred (udstilling '08 sm. Tor Jonsson)




onsdag den 19. september 2012

Sidste Varanasi-indlæg i denne omgang. Snedker næsten-færdig med vitrine til 'Prima Materia':




Sten indsamlet ved Raj Ghat, Varanasi. Arkæologer mener at Varanasi (dengang Kashi) er grundlagt hvor Raj Ghat nu ligger. Varanasi er hinduismens helligste by, dens Jerusalem, Mekka etc.






















Sådan som de kom til at indgå i værket Prima Materia (foto af Troels Emig):


















hellige moder Ganga faldet fra himlen til jorden ned gennem Shivas filtrede hår han som bærer måneseglet i håret han som med lukket tredje øje drømmer verden frem og når han åbner det lader verden gå under igen etcetera han danser på vores aske denne koglekirtelmand denne erindring om et evolutionært spring menneskets træden ind i sproget og dermed også ud af det fra da af placeret på kanten med vores tvivlende hænder uhyggelige fingre som vil gribe fat gribe fat i revl og krat samle en sten op fra strandbredden og smide den i nakken på det som brænder i vores øjne det uvelkomne det som ikke passer ind det kunne være os sommetider er det os det var det den dag var det os som fik en sten i nakken og vi luskede væk med vores pose fuld af grundsten prima materia rester af altings begyndelse fortsættelse evige gentagelse i konstante mutationer altid aldrig det samme om igen og senere under vores myggenet lokomotivernes melankolske sang hundenes territoriale koncert over hele byen dér ligger vi og sveder i hver vores kokon med kroppene fulde af malariamedicin og closed eye visuals jeg så min hjerne for mig transmutere til noget jeg ved ikke hvad changerende gennem hele regnbuespekteret farver endda jeg aldrig før havde set og aldrig siden flyde ud af ørerne næseborene gennem tårekanalerne danne små søer af gyldent lys hvad ved jeg kviksølv jeg er kviksølv brændstof til mit interstellare fartøj




Mere om udstillingen her: http://troelsemig.com/works/lines-of-ash-2011/
Mere om det Emig/Nørgaardske samarbejde her: http://emignoergaard.blogspot.dk/

Presseklip. Troels Emig og mig selv i indiske aviser ifm. vores udstilling 'Lines of Ash' på Kriti Gallery, Varanasi, marts 2012.



tirsdag den 18. september 2012

Den 18. oktober DJ'er jeg sammen med Troels Emig til Red Shifters release-fest på Loppen. Kom!


http://www.facebook.com/events/121374281343208/



Vi fejrer udgivelsen af Red Shifters debutalbum "Compania" (Geiger Records) med en releasekoncert på Loppen d. 18. oktober.
Kom og vær med!

Musik:
Red shifter
Distortion Girls
DJs: Emig/Nørgaard

Dørene åbner kl. 21, entré 30 kr. 








Kragelundnote

Gode Knud, kære ven, bedste menneske. Nu har jeg læst og genlæst dit svar på min forespørgsel ang. Kragelund. Og jeg vil sige dig mange tak. Og straks tilføje: Du er dog ... ja, ved ikke lige hvad, indsæt selv hvad du nu lige synes. For det er tydeligt, at det er sådan du begår dig i verden; passer fakta dig ikke lige, så laver du bare om på verden. Magen til forvrøvlet ævlebævlesvar har jeg da sjældent fået på et ærligt og ridderligt ment brev med bekymring for en god fælles ven. Jeg genfortalte for Kragelund, hvad du havde skrevet om naturoptagelser og båndoptagere og krostuesnak. Det er ikke fordi jeg bryder mig sønderligt om Dr. Pumpernickel (det er mit kælenavn for Kragelund), men det er svært ikke at blive sjæleligt berørt, når en voksen mands øjne løber i vand (uanset den grumsede konsistens af dette vand, uanset den unaturlige farve dette øjenvand måtte have), og hans snaddeskævvredne underlæbe dirrer som en klokkeblomst i forårsbrisen. Nok med alt det poesieri. Det jeg vil sige er: Skam dig, Knud. - Kragelund har låst sig inde på sit kammer og trukket gardinerne for, tager ikke føde til sig, og jeg har ellers lokket med at spæde havregrøden op med smørklat og tranebærsyltetøj. Du ved udmærket godt at han aldrig i sit liv har nydt ægteskabets fornøjelser. Alle de gange han i fuldmånens skær har sunget serenader for en udkåren, og ikke har fået andet til tak en grydefuld kogende beg. Tænk lige på det. Og tænk på den gang han selv, som det først menneske nogensinde havde frembragt to dejlige drengebørn i sit laboratorium (i tre hele år sad han natten lang ved kolber og reagensglas og vågede over sit herlige bryg), og de så allerede som spæde forlod ham med hånlatter og meddelelse om at nu skulle de ordentligt på druk og bordel på hans regning. Og fremdrog han sin portmonnæ og gav dem hver en skilling han havde, for dog i det mindste at spille den sølleste af sølle biroller i deres videre levned? Ja, det gjorde han. Hvad han laver derinde på sit ensomme kammer, tør jeg ikke tænke på, men sover gør han ikke, og ikke den mindste lyd strømmer ud derinde fra. Skam dig Knud. Jeg håber kaffen smager dig godt i dag og hver dag fremover. At fiolen spiller dig muntert i øret dag og nat. Farvel. Og skulle hilse (ja, det hørte jeg lige Kragelund mumle inde fra kammeret i dette øjeblik, så er der dog stadig liv).

Mit bedste Jens Peter-billede. Måske det bedste i verden.



















(Jens Peter har lige vundet den store Find Fem Fejl Konkurrence)

JPKJs fine blog: http://lystensvaerk.blogspot.dk/

Find fem fejl:






















KONKURRENCEN ER SLUT
JENS PETER KAJ JENSEN (DEN HERLIGE SPANIOL) HAR VUNDET EN KASSE FLØDEBOLLER OG EN LIMFJORDSPORTER. VIL BLIVE OVERRAKT NÆSTE GANG HAN ER I DANMARK, HVIS HAN KAN FINDE HEROP.

Her er svarene fra JPKJ:


1. Saksen er en højrehåndssaks, og Knud bruger som bekendt kejten, når han klipper i sit skrivebordsunderlag.
2. Der er to stole, og det stemmer for mig at se ikke med Knuds diktum: Ingen over og ingen ved siden af.
3. Knud er for rutineret til at blive siddende så længe, når han tydeligvis skal tisse.
4. Den gule kaffemaskine i øverste ventre hjørne af skrivebordsunderlaget er væltet, men hvor er kaffen? Den burde jo fylde hele bordpladen.
5. Vuffer ville aldrig finde sig i at blive udstillet med sådan en lang sort hals. Det passer bare ikke.



TILLYKKE TIL JPKJ FRA REDAKTIONEN.

.......................


NU BLIR DET SVÆRT. PEDER FREDERIK JENSEN MELDER IND MED TO SVAR SOM OSSE ER RIGTIGE:

1: Knudde er sidst set i Padborg. Der findes ikke gardiner i Padborg. Ergo er det ikke Knudde
2: Det er ikke Knuddes næse. Den ligger i sprit ude på Gardeniavej, hvor man forsøger at finde kuren mod børsteorm




OG SÅ BLEV KNUD SUR:


Kammeratskab og følelser er noget der ikke er opfundet for nogen (vi har navnene). Vi siger så: Pede og Jens, hvad er det? Ja, jeg ved det ikke, og jeg ønsker ikke at vide det. Lyder som travbanen i Skive, program nr 4, som aldrig gav pengene igen. Der var ingen, der gad sidde i den sulky. Ikke engang pærerne gad folk samle op til deres jordbærplanter. Åh nej hvor er det bare sørgeligt. Anonym. G som Gantenbein.

Skiltning set på lønarbejde her til aften.


Objet trouvé her til aften på vej hjem fra lønarbejde.


Seneste fra Kragelund. Et brev til hans veninde Trine, som heller ikke bryder sig om den vej tingene går.


Nemlig Trine. Så afskyeligt. Går selv snart rundt med kronisk kvalme. Unge mennesker nu til dags kan slet ikke se et træ eller et kommentarfelt (ja, jeg er med på de moderne sociale medier - Face Book etcetera, Twitter såmænd dagligt som en herlig lille spurvefugl) eller noget som helst tomrum, uden at så skal der snaves og snittes kærlighedssnak ind i bark, og hvad ender det ikke med. Min grænse er allerede for længst overtrådt; så kan ikke sige, at jeg sætter grænsen ved trussekanten, langtfra. Nej, fy for helvede, nu vender jeg ansigtet ind mod væggen igen, og må således indånde min egen rådne ånde. Men det er ungdommen jo fuldstændig ligeglad med, tvivler på om de overhovedet sanser noget ordentligt. Det gør de ikke.



BONUS - Ungdomsbillede af Kragelund: