lørdag den 18. august 2012

Mikrobølgeovn bliver anskaffet og installeret i lejligheden. Kat undersøger nyanskaffelse med skeptiske øjne, dasker lidt til den, småkratter, undersøger den nærmere med tænderne. Ikke helt overbevist. Udbeder sig brugsanvisning og eventuelle andre relevante dokumenter. Får udleveret brugsanvisning. 'Som befalet, deres majestæt', siger menneske. Kat fjerner elastik fra brugsanvisning, på med de små læsebriller, læser. 'Hm, javel, nådada, aha-aha, jamen dog da', siger kat. Sletikke overbevist. Finder så et sted  et afsnit som beskriver, hvad der kan ske med husdyr, hvis man forsøger at tørre dem i en mikroovn. Brugsanvisning rulles sammen igen, elastikken tilbage på plads. Kat anlægger truende mine. Denne mine fastholdt i tre dage. Samme nidstirrende katteøjne straks når man vågner og vender sig om mod natbordet, når man kommer ud i køkkenet, når man sætter sig med sin kop kaffe; overalt hvor man møder katten. Og ikke en lyd siger den. Jeg frygter det værste.

1 kommentar:

  1. stod med et æble med orm et urbillede på valget og hvem ejer hvem vi var tre der diskuterede, tre organismer: frugt, /elgigantens direktør og hans kedler og skærme unævnt/lille ormelarve og naturens muntre søn, moi, med tandsættet løftet. Det blev hængende som lurekattens letfornøjelige smil. Vi kiggede på hinanden med stiftblikket. De vidste de måtte underlægge sig. Genesis.

    SvarSlet