torsdag den 12. juli 2012


Og hele tiden den følelse af at gå glip af noget som lå lige om hjørnet at se noget man gik glip af gentager vi os selv så gentager vi os selv det gør vi sidder på balkonen i Vashist siloen vi bebor trækkerdrengen inde ved siden af bjergene derude for ende af vores blikke hvide tinder der skal vi ikke op så højt skal vi alligevel ikke op vi har ikke al tid i verden vi vil leve jeg har haft ondt i fødderne hele dagen og vi har næsten ikke taget et eneste skridt mine sko skrumper ind mine fødder udvider sig mine hjerne siver ned i min krop kroppen stiger op i hjernen jeg er et nervesystem bl.a. i familie med lyn pakket ind i skyer holdt fast i spænding over bjergene byerne de små kringlede veje og stier på afgrundens rand vi forholder os afventende så sker der noget det glider forbi os langs murene i buskene trommer i det fjerne og de kommer nærmere de russiske sorte tantrikere på den anden side af gårdspladsen spiller klodset musik og smækker med dørene bevæger sig rundt i et permanent delirium tremens de skuler mod os fra under deres munkekutter de optager deres timelange sexsessioner på bånd med alt for megen rumklang som kneppede de i en gletscherhule i det højeste Himalaya der hvor ingen uindviet har adgang de har ikke adgang de tager selv hvad de vil have de spørger ikke om lov de er onde hvis ondskab findes vi roder os ikke ud i nogen diskussion med dem de lever i en anden verden vi lever i den samme men de gør ikke de har meldt sig ud tror man kan melde sig ud der er ikke noget abonnement at opsige det ville jeg sige til dem jaja lad dem rende rundt i fyrreskovene om natten gøre hvad de gør vi er ikke velkomne det er tydeligt nok det lader de os vide deres brændende blikke vi drikker sort te med masser af sukker almindeligt vand har ikke nok energi der skal mere til der skal planter til    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar