torsdag den 7. juni 2012

Julebrev

Allerkæreste Julemand. Jeg er en dreng som er ved at blive en mand. Men jeg gider det ikke. De siger hele tiden at jeg skal, at jeg skal, nu skal jeg høre efter og skrive mit navn med rolige bogstaver og vende rigtigt. Og er det ikke ligmeget n´år vi har coputere nu til das. Jeg hedder og Jens Ole og er i pratiksophol hos Emignoergaard som er altingkunstere og for det meste så flinke som dagen er. Jeg gør det hele de siger. Kære julemand. Jeg skriver til dig, fordi med det jeg har hørt om dig. Om at du ved om børn er artige eller ikke er.  så må du kende mig bedre. For troels og BarsBo  de kenner mig kun som de ser mig. Og det er ikke dt hele. Da jeg boede gos min onkel kaj Eikr og hans god ven Knud steffnen var altting letter, for de hade ovse bar tid til en spil blod eller en pludselig en is uden at man skulle have renste alle tanksne for mudjer og der er faktisk ovse blod på dem selom det siger TOrles og Lars bo at det er det ikke men bare noget fra ealle de bær de køre over når de laver øvles ude i markenr og skvoene. Det ERblod. Og måske fra mensker. Men julemand det er alsså ikke min skyld kun dem. Du må ikek sige det til nogen det jeg sigr nu, for så er det ballade o g   digradiring. Og der kan gå ennu længe tid før jge får lov og blive ledr for min egne kamppatrulje eller få adgang til alle indianerpigerne som TRoles og Lars BO hele tiden snakker om er det jeg kan glæde mig mest til. Hvad det så er . men jeg vil gerne. De sier at jeg skal vær klar, men jeg er klar og føler mig faktsik som en mand på mine egn måde hvis det er det. Hvad er en mand. Det ska de ikke bestemme . kære julmand der ermere jeg vil sige men nu blæser trompeten og jeg skal ud på  mars i ti timer.  

1 kommentar:

  1. Må jeg begynde med et vers, der har betydet så meget for mig selv. Og jeg håber på trods af mange unge menneskers trang til at kaste vrag på det der var engang, men som jo nok kunne vise sig at have en sandhed, der godt kunne bruges i dag, ville det være godt at lytte til det. Ja, jeg ved jeg lyder gammeldags, Men jeg tror sandheden tit ligger og gemmer sig i det de gamle fandt frem til. Nu skriver jeg lige verset, ja jeg glemmer det aldrig, det er prentet ind i mit sind. Det er ikke Grundtvig der har skrevet det, men det kunne det nu godt ha været. Nu kommer det. Nej, jeg skal lige tænke mig godt om, for hvis man citerer forkert, så kan man gøre ondt værre. Det begynder sådan her. For resten kan der godt være fejl i, fordi jeg har ikke p i mit tastatur, så der må jeg sommetider, hveranden gang cirka, bruge et b, men mon ikke det går. Lad os hellere komme i gang:
    Her en blomsterkrans jeg binder
    fra de pure Ungdomsår,
    fyld den ud med ...hvad kommer så, noget med minder..
    altså Ungdomsår,
    fyld den ud med glade minder,
    gør det kvikt- før Tiden går

    og så kunne jeg da godt selv sætte en lille linje mere på:
    gør det rigtigt kvikt, for tiden løber rask som et lille hoppeføl

    Nu kan jeg jo ikke skrive melodien til dig, men hvis man synger det ud, så lærer man det bedre. Ikke for at prale, men jeg kan stadig synge mange af de europæiske floder. Det er en god måde at lære på.

    SvarSlet