mandag den 18. juni 2012


Husker ikke en eneste drøm fra Cornwall. Husker ikke at have drømt. Som en drøm. Det som står stærkest er farverne grøn og blå, isprængt en smule lilla og gult. Var det før eller efter Cornwall jeg tog til Le Havre med M. Jeg tror det var før. Vi ankom en grå dag, på flugt fra Paris, fra labyrinten, klaustrofobien, og vi var vel ved at slide hinanden ned, falde sammen. Så vi måtte ud, rette vore blikke bort fra hinanden, malstrømmen, se noget sammen, bringe noget imellem os, nyt stof. Ja, vi var løbet tør, nået til bunden. Og det var gråt og grimt da vi ankom, som var det ikke længere Frankrig, vi var i. Beton. Krakeleret og brutalt, vi vandrede formålsløst rundt, vidste ikke. Satte os på bænke og røg smøger. – Men vi kom ud til kysten, bølgerne, den grå/hvide/dybgrønne havoverflade. Horisonten. Gråt. De næste dage kørte vi op og ned ad Normandiets kyst, gik ture langs kanten. Og vi tog tilbage. Vi havde savnet Paris. – Åh ja, det var det: Jeg opdagede en maler dér, i Le Havre, som jeg aldrig havde hørt om før, eller set et maleri af. (Find hans navn, skriv om ham).

Vi snakker om alt det som mangler. Grundlæggende er projektet mislykket. Det blev ikke som vi havde planlagt. Nu hvor jeg skriver dette er det 2½ år siden vi var i Cornwall. Vi ville være tilbage allerede i september 09, og lave en installation på stedet. Det blev aldrig til noget. Jeg vendte tilbage til København og postarbejdet. Kort efter flyttede Tor til Dals Långed, 200 km nord for Göteborg. Afstanden var stor. Vi var begge ved vadesteder i vores liv. Det gled fra hinanden. Vi mistede kontakten. En uendeligt langsommelig korrespondance. Og det blev vinter. Jeg besøgte ham i januar 10. Det var mørkt, koldt, vi sov, gik ture, lavede mad, spiste den, drak os fulde, snakkede. Det var mørkt. Sneen og de sorte træer som en støj. Besøgte en nedlagt papirfabrik i Fengersfors. De rustne maskiner, hullerne i taget, hvor sneen dalede ned, det gamle laboratorium med stakkevis af gamle protokoller og bøger, papirprøver, bjerge af dem, sunket sammen, rådnet, frosset. Og nu: Vi snakker om det som mangler: Relikvier til rekonstruktionen. Vi bragte så lidt med fra Cornwall. Nogle fotografier, et flimmer af lys og farver, et vindblæst net af myter og overtro, et par bøger. Hvorfor tog vi ikke ler med hjem? Hvorfor ikke sten, planter, et eller andet at vise frem. Bevismateriale. Vi troede vi snart skulle tilbage. Det kom vi ikke. Vi kan udstille teltet, sko, en jakke, myggespray – hvis vi stadig har den myggespray. Var der overhovedet myg i Cornwall? Jeg husker dem ikke. Husker tandpine, hovedpine, brændenælder. Men skoene har jeg stadig. Og jakken. Hvis jeg havde penge til tøj. Det er en anden historie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar