onsdag den 30. maj 2012

Mysteriet om isen fortsætter:
















Slangemanden fra før siger at det var ræven der gjorde det.
Men ræven står bare på sit skab og lader som ingenting. Trækker dårligt nok vejret.
Det er jo mistænkeligt.
Slangemanden siger at det er for let at dømme ham som den skyldige, blot fordi han har samme farver som isen og dens bæger.
Det kan han jo have ret i.
Og det er meget mistænkeligt at ræven lader som ingenting.
Den er svær den her. Jeg vender tilbage straks der er nyt i sagen.

6 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig hørt om det før

    SvarSlet
  2. nej jeg er da osse helt rundt på gulvet.
    hvad sker der lige?
    hvem kan man efterhånden stole på her i denne verden?
    Nej, akkenej.
    Jeg var nede på politistationen. Det endte med at jeg fik hældt en hel kande kaffe ud over mig. Mere er der ikke at melde om den sag. Og så stak jeg selvfølgelig ild til deres bette hyggestue. du ved hvordan jeg har det med tændstikker og benzin - det skal bruges med måde.
    nå, frem med lup og på med hat og briller.
    der er faktisk lige en forbrydelse som skal opklares, og her sidder jeg og snakker.

    SvarSlet
  3. Det får mig altsammen til at tænke på den ene af mine frøkendamer fra min barndom, regnefrøknen og søndagsskolefrøknen.
    Tankerne går tilbage.

    Ja lad os sådan som missionsfrøknen, frk Folmer, hælde hovedet på skrå og køre det lidt frem og tilbage, hovedet, sukkende, alt imens hun fortalte om de grimme svulster, Barberens svigermor, hende, nogen kaldte Fejemaskinen, havde fået og derfor just var afhentet af sygebilen. Da hun fortalte det, gik det hele på hende, ja selv et bette hop blev det til, da hun samtidig lukkede sine øjne for at tage tilløb til at genfortælle det hele nu ved voldsom interesseret indzoomning til de dårlige steder hun havde set på den stakkels gamle kone. Denne morbide lyst til at kikke ned faktisk i den åbne grav, ser jeg osse i en sætning som når hun sagde om sin syge, men ikke så syge søn Ulrik, ” når Ulrik ikke er mere.” Oh hypocrite, Oh Mensch, du bist so einfach schwach, sondern du dich ganz anderswie erzeigst. Jeg mindes naturligvis turen til Tübingen.

    På et tidspunkt havde jeg mødt en anden gadens frugtfade, Ja Missionærfrøknen gik med hat, hvor der var plads til desserter og frugt og måske en lille abekat, og flere andre i byens nordlige ende, på den rige side af åen, var gået over til at pryde permanenten med om ikke ananasskiver, så i hvert fald fjer fra tamfugle og andet vildt. (Tam-tamfugle er noget andet.) Dette frugtfad, fru kæmner M Mortensen, havde fået sig en bornholmer eller et kukur, og derfor dristede jeg mig til at sige at en mig bekendt, her kaldet ”overforstående, mente –og jeg satte den lidt på spidsen- at kukuret var opfundet før tiden overhovedet var opfundet" og andet af den slags vrøvl. Hun nikkede så ivrigt at frugtvognen var ved at komme i skred, og det opmuntrede mig til at fremture. (Overvejede et sekund at sige, at ham, dig, at du,hvemsomhelst, havde sagt, at hesterejen var en krydsning mellem en hest og en reje, og det blot for lave sjov og sarkasme, men jeg var ikke sikker på at vi, hun, ja hvemsomhelst og jeg, ville more os på samme måde eller samtidigt). Så i stedet fortalte jeg løst og fast om min egen gøren og laden. Intet påfaldende. Nævnte at jeg engang, hvor jeg stod og manglede en femmer til et glas saftevand og en lille serviet- det var som barn- da havde jeg midt på vejen sekundet efter fundet en femmer og en lille lap papir. Hun var ved at tabe mund og næse, havde jeg nær sagt. Skulle lige til at fortsætte og fortælle, at jeg gik til politiet med pengene, for hellere ville jeg tørste end gøre en morlille ked af det, når hendes mand kom hjem fra arbejdet, og han så så, at middagen ikke var lavet, fordi hun manglede lidt penge til indkøb. Nå jeg ville ikke stille mig så hellig og godmodig an. Så jeg løj og fortalte, at jeg havde købt shagtobak for pengene.

    SvarSlet
  4. lige fortsættelsen:
    2. En ven har lige berettet følgende om den syge søn, Ulrik, og jeg citerer direkte med hans jargon:..."Der er detaljer i Ulriks liv og løvned, jeg har undladt at berette for dig, da det kunne opfattes pinligt for dig at gå i rette med mine beskrivelser, hvis du kendte the truth, the whole truth, and nothing but the truth. Men omstændighederne tvinger mig ud i en redegørelse for visse eskapader i Ulriks liv.



    Engang i en engelsktime i (vil jeg tro) 7. klasse sad Ulrik og tegnede de fineste mønstre på et stykke ternet papir, som var beregnet til aflevering af matematikopgaver. Lad nu det ligge. Mønstret kan vel beskrives som TO HALVBUER hele vejen rundt med EN SLAGS PIND/BRO til at forbinde alle disse halvbuer til en frise. Forestil dig halve 8 taller forbundet med disse pinde.

    Jeg ville gerne, at drengen skulle laere noget engelsk, saa jeg spurgte interesseret til hans fine tegning, hvorefter Ulrik med et fedtet smil erklaerede Det er maend, der boller! Nej, mere vil jeg ikke give fri denne gang, men mere er der.

    Du kan lige tro, det smerter mig at give los for de her ting, men det er nok noedvendigt for at faa Ulrik paa banen igen i stedet for alle disse trakasserier om ret og ikke ret.

    Min glds ortografi skyldes ikke, at info kommer fra folianter el.lign, men udelukkende et problem med tastaturet.

    Nu kan jeg ikke mere. Det er for oemfindtligt et omraade at betraede."
    således den del af beretningen fra en bekendt, og jeg skyndte mig at svare ham, og nu er det igen mig, der skriver:

    Det er vel i orden at en dreng har sine fantasier. Har vi ikke selv været forelsket i vores regnefrøken. Det tror jeg nok. Mine tegninger, for jeg tegnede da osse følelserne, ikke i timerne, men når jeg kom hjem og havde gjort mine pligter med at bringe æg ind til mor og binde hende en smuk buket af af grøftekantens vilde blomster, den smukke valmue, den dybblå kornblomst og et enkelt havrestrå. Og dertil savede jeg naturligvis brænde og bragte ind til kakkelovnen. Jeg havde købt den dejligste kobberspand for mine små lommepenge, jeg havde fået hver lørdag til min favorit-is, kakao-is med små nødder udvendig. Men jeg lod være at købe disse is og samlede i stedet pengene sammen til den kobberspand, jeg fortalte om lige før og forærede min mor spanden på hendes fødselsdag. Jeg måtte forklare hende, hvordan jeg havde sparet sammen til gaven, for at hun ikke skulle tro, at jeg var kommet til at tage en lille skilling hist og her fra tallerkenrækken. Nå, men når jeg havde gjort det, som jeg selv opfattede som pligter, fandt jeg vandfarverne frem og tegneblokken, som jeg havde fået til jul. Og så tegnede jeg regnefrøknen på forskellige måder. Som en prinsessepige på hesteryg. Ba da Bum, og jeg sad bag på i badebukser, En anden gang tegnede jeg hende i brusebad med et lille håndklæde, der havde hvide blomster på blå bund og som hun var lige ved at tabe ud af de fremstrakte hænder. Og hun havde glemt sin hårbørste, som jeg så bringer hende stille og værdigt. Jeg har tegningerne endnu. En tredje tegning fremstiller regnefrøknen gøre gymnastik..noget med en plint, hvor jeg hjælper hende det sidste stykke over ved at skubbe hende bagi. Hun var skrap til alle mulige gymnastikting og som rytter. Mine lektier nåede jeg også.

    SvarSlet
  5. Lad mig lige forklare historien med Vera og sygebilen. En dag skulle jeg holde stigen for Vera. Hun ville tilse skorsten og tagrender. Så går jeg et smut indendøre, da det begynder at regne; jeg kommer til at tage stigen med, rent i tanker, og så har vi balladen. Hun glider hele vejen ned ud over kanten og begynder at skave sig, da hun hænger i tagrenden. Det gider jeg bare ikke høre og lukkede vinduet. Og idet jeg lukker vinduet falder hun til jorden. Og jeg kan høre det og osse se noget af det, men jeg havde ikke lige tid med det samme. Fordi jeg var ved at gøre rent. Da jeg var færdig, ligger hun stadig derude. Og jeg regnede ellers med, at naboerne ville få hende på benene. Men ingen naboer. Hvad laver de lige, når man har allermest brug for dem. Og så bliver jeg først ked af det og så vred. Jeg har bestemt, at de kommer med når jeg har min runde dag i juli. Jeg mener hun fik ringet efter sygebilen. Den kom i hvert fald.

    SvarSlet
  6. Ret lige:...at de IKKE kommer med til min runde dag. Jeg inviterer dem lige så snart jeg finder ud af at de skal noget andet. For så skal der jo leveres gave under alle omstændigheder.k

    SvarSlet