mandag den 28. maj 2012

Brev.



Kære Henrik
 hvis Columbus ku tage fejl og tro det  var Indien han var kommet til, og ikke Amerika, som vi ved i dag. Det er osse så let for os at grine. Har du måske nogensinde  rejst til et helt andet sted i verden end der hvor du regnede med du skulle hen?  nej vel. Jeg kan se det for mig, hvordan du tænker og tænker over det og vil komme med et smart svar. Men du kan glemme det, jeg kender dig.  Det kan være nok så smart det svar, men løgn. Ligesom dengang med astronautisen: det var så tydeligt, at du ikke ku lide den, men bare sagde det, fordi det var dig som havde foreslået at vi skulle spise nogen.  Og jeg spyttede kun den lille vingummimand ud, fordi jeg vidste at ellers ville den komme op af sig selv. Der var ikke noget demonstrativt i det. Det er igen fordi du ikke kender forskel på mig og dig. Hvordan skulle du så kunne kende forskel på Indien og Amerika. Jeg tror ikke du kan kende forskel på noget som helst. Jeg indrømmede det jo for fanden, at det ikke var Indien jeg var i selvom jeg syntes det lignede.  Nej, den ko vi så lå ikke ude på nogen mark, og landmanden vi så var ikke trafik, det ved jeg sgu da godt. Men det fik mig lige til at tænke på noget. Og så skal man belæres om hvad Danmark er og en dansk ko og at det er noget andet end Indien og indiske køer.  Det er ligesom mig der har været i Indien. Og hvor har du overhovedet været. Og jojo det er flot, at vi kan lave rigtige rundkørsler i Danmark og ikke bruger køer. Det var slet ikke min pointe. Så typisk.  Men så tag sgu da til Indien og byg nogen rundkørsler. Jeg siger dig;   du får din sag for.   Jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet gider skrive det her. Men du skal nok ikke lige regne med, at jeg kommer til din 35-års her på fredag. Og hvis der overhovedet kommer nogen, så må de selv om det. De er ikke mig. Og jeg vil ikke sådan bare klaske mig selv ud over alle og enhver.
-Karen.
PS. Jeg fortryder ikke noget af det vi har lavet sammen. Men gentagelser bliver der ikke noget af. Jeg har andre planer. Ikke at de rager dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar