torsdag den 16. marts 2017

Ah, at sove over en kostald, det føles som at komme hjem.De rykker sig i tøjret, Johann siger, at én af dem hoster, men det kan jeg ikke høre. Det var underligt den anden dag. Et par dage er det vel siden. Vi boede stadig i det moderne, med alt tilhørende, hotel. Elevatoren virkede kun glimtvis, og når den gjorde, larmede den, så vi ikke kunne sove. Det var som om de ikke havde tænkt på det, at der var meget lydt. Det kunne have været hvor som helst. Best Western. Den standard, du ved. Helt nyt. At gå derind, træde ind i foyeren (fra fr. foyer; af lat. focarius, adj., hørende til arnen, af focus, arne; egl.: rum, hvor man varmer sig; især teat.) rum bag scenen, hvor skuespillerne kan opholde sig, naar de ikke optræder, ell. sal, forhal i et teater (sjældnere i andre bygninger), hvor tilskuerne (tilhørerne) kan opholde sig i pauserne. Det var som at træde ud af én verden, og ind i en anden. Vi lå på vores senge, og talte kunstige knaster i loftet, da hundene begyndte at gø i gaderne udenfor. Så voldsomt havde vi aldrig hørt dem før. Jeg ville optage lyden. Men da jeg, efter at have indstillet optagestyrken nøje, stak hånden ud af vinduet, tav de. Det var helt klart for os, at de ikke ville gemmes for eftertiden, så vi pakkede optageren tilbage i dens æske, og lod den være på resten af opholdet. Det var ikke tålt. Og det forstod vi med det samme, instinktivt, var helt rimeligt. Selvfølgelig skulle hundene have lov at skændes om deres uenigheder, uden at vi vi skulle blande os i dét, optage det som om det var noget særligt. Skrid hjem, sagde de til os, hvis I ikke forstår stedet. Det gør vi ikke, men vi gør hvad vi kan.

Hanuman og 
en hidsig svale
på tapetet


slog sig ned ved  siden af os og begyndte at tale. med mad i munden, en smøg tændt i hvert næsebor, pulsende.

Hendes gæk, hendes hæk.

Hendes hage viser tegn på korssting.

ganga, ganga


torsdag den 9. marts 2017

MINE VENNER SKRIVER

Det er ikke uden grund at teatret har stået som billede på samfundet siden jeg ved ikke hvornår, men det er ikke der skoen trykker, for vi har alle et teater i os uden på tøjet, og det er ikke kun de skiftende roller, tæppet der falder og publikum der pifter eller ikke forstår. Det er rækken af sæder som står uberørt hen. Pludselig forstår jeg hvorfor det gibbede i mig, da jeg kørte fingrene læsende over ordene, Verden er min forestilling – ideen fra en tid hvor isen blev skåret op og gemt til brug for afkøling af fødevarer i små butikker, og den har fulgt mig gennem tykt og tyndt, dukkende op i ny og næ som nu, hvor jeg køber pizza nede på hjørnet. Ovenover døren prøver et arsenal af tv-medarbejdere at få kærligheden til at blomstre mellem to amerikanere. Udenfor, langs bygningsfacaden løber en stribe salt, der i det rette lys skinner som sprængt glas. Ind igen, en gråhåret kvinde sidder roligt og venter i et lædersæde, der sandsynligvis er imiteret akkurat som væggen bag hende. For mig er hun tapet indtil hendes nummer råbes op. De har ingen glæde ved at bage en dej herinde, det hører jeg i tonen, de endnu hårde kartofler der glider ned i osten. Det er efterhånden lykkedes mig flere gange at stirre på en frossen lort trådt ned mellem to brosten her i nærheden. Det er intet særligt, men nu ved jeg den ligger der, og jeg vil nødig lade noget passere forbi. Hvis jeg glemmer dem jeg elsker, så er der kun denne dampende pizza og tilfældighederne hen ad vejen. Vel er jeg en del af dette sprogs kultur, men jeg har ønsker for det bedre uden at spille med på et for mig eksisterende skue, der desværre stadig formår at mase sig ind mellem mine længsler, hvis det da ikke er længslen i sig selv.
Kommentarer
En erfaring har jeg vist gjort mig gennem mit tumult; hensigter opfattes sjældent, de går oftest tabt i oversættelsen. Skinnet derimod bedrager gerne, især i vores overfladiske kultur. Hvem er du? Er du din hensigt eller min opfattelse af din hensigt? Jeg tænker, at den generelle opfattelse er poppet og derfor stereotyp.. markedsbaseret. Hensigten derimod mere kompleks. Vogt din fremførsel, for den er tilsyneladende vigtigst for mange.. underligt nok. Jeg finder fremførsel 'naturlig' (ikke politisk korrekthed, men andres opfattelse af dit selv) og derfor udenfor etik. Hensigten derimod kan dømmes etisk, men den er sgu svær at afkode.